Har du en lille aktivist eller revolutionær i maven, der savner påskud eller inspiration til at udfolde sig? ’Everyday Rebellion’ er et nutidigt studie af den ikke-voldelige civile ulydighed samt aktivismens og protestformens kunst.
’Everyday Rebellion’, som er månedens dokumentarfilm i Cinemateket og vises mellem d. 21. og 27. maj, vandt Politikens publikumspris på CPH:DOX-festivalen i 2014. Dokumentarfilmen dykker pladask ned i sit emne med det centrale spørgsmål: Hvordan gennemfører man en revolution uden vold eller blodsudgydelser?
En transnational fortælling
Filmen tager sin tilskuer med på en international rejse gennem Europa, Mellemøsten og USA, hvor vi møder en række personer, der alle på den ene eller anden måde kæmper for tilværelsens helt store sager såsom demokrati, lighed og menneskerettigheder samt social og økonomisk retfærdighed.
På denne rejse møder vi blandt andet nogle af protestanterne bag Occupy Wall Street-bevægelsen. Vi møder den aktivistiske, ukrainske og feministiske gruppe FEMEN, og vi følger nogle af personerne bag den tidlige civile ulydighed i Syrien, før borgerkrigen brød ud.
Filmen er på mange måder historien om David og Goliat. Om det lille menneske stillet overfor det store system. Om pøblens grundvold og individets mægtige potentiale i tidens evigt løbende flod.
I sit fokus springer filmen fra land til land, fra person til person, fra sprog til sprog og fra kamp til kamp. Der zoomes både helt ind på intime menneskelige øjeblikke, hvor vi oplever, hvordan mennesker lider under deres situationer og kampens konsekvenser, og der zoomes helt ud til der, hvor forskere og akademikere dissekerer og diskuterer den ikke-voldelige revolutions fænomenologi.
Filmen er en del af sit emnes bevægelse
’Everyday Rebellion’ lægger stor vægt på det ikke-voldelige budskab i de kampe, som udkæmpes. Filmen føles næsten som en håndbog eller guide til, hvordan man på fredelig vis bør jagte den succesfulde samfundsændring eller revolution, som f.eks. da en af hovedmændene bag omstyrtningen af Serbiens Slobodan Milošević giver kameraret en peptalk i, hvordan man bedst engagerer masserne og opbygger en bevægelse.
Når man har set ’Everyday Rebellion’, sidder man derfor tilbage med en opmuntrende følelse af, at filmen ikke blot omhandler fredelige aktivist- og protestformer. Filmen er mere end det. Den omhandler ikke blot sit emne – den er selv en levende og åndende del af sit emne. ’Everyday Rebellion’ advokerer ikke blot sine medvirkendes sag – den er i sin form som medie et håndgribelig eksempel på, hvordan den ikke-voldelige kamp kan kæmpes.
’Everyday Rebellion’ er helt sikkert en spændende og interessant film, men alligevel forekom den mig at være en smugle ufuldendt. Eksempelvis kommer filmen aldrig ind på, hvad der sker i Afrika, Asien eller Sydamerika, og den omgår også, hvilke muligheder og potentialer de sociale medier eller internettet som kommunikationsplatform giver aktivismens verden. Det er ærgerligt, da dette emne kommer til at ligge tilbage som en oplagt, men urørt resurse.