Lad dig ikke skræmme af hverken det tunge emne eller filmens lange titel. Den canadisk-franske vampyrkomedie er en lækkerbisken fyldt med latter og tårer i alle afskygninger.

Denne film og den tilhørende anmeldelse omhandler selvmord og depression blandt unge. Hvis du har brug for hjælp med selvmordstanker, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11-05.

Det er ikke tit, man hører om en ny vampyr-komedie-drama-film, men denne debutfilm fra Quebec er den ægte vare.

Og selvom navnet på filmen er noget af en mundfuld, så er selve værket en fryd, der får seeren til at genvinde livsglæden og bevæge lattermusklerne.

Vi følger hovedpersonen Sasha (Sara Montpetit) i sin opvækst som teenagevampyr, en sand coming-of-age fortælling med et ret så ualmindeligt twist. Sasha er nemlig i den mest komplicerede tid i sit liv, pubertetsalderen, som for vampyrer også er den tid, hvor deres hugtænder vokser ud.

En del af dette liv indebærer, at hun skal lære at jage sine ofre på en diskret måde, fordi hendes familie lever kamufleret blandt os almindelige mennesker. 

Sasha har dog et kæmpe problem; hun føler empati for mennesker. Og det kan på ingen måde accepteres.

Vampyr og menneske i fred og fordragelighed

For at løse Sashas problem sender hendes forældre hende ud af huset for at bo hos sin kusine, hvor hun oplever benhård kærlighed. Køleskabet med blodposer er låst af, og hun får intet at spise, før hun selv tager initiativ til at jage.

Men det er svært for den blodtørstige teenagepige, som helst vil undgå at træde over linjen til det, der gør hende helt umenneskelig. 

Det er i mødet med Paul (Félix-Antoine Bénard), at hun ser en løsning på problemet. Paul befinder sig nemlig i en lige så ualmindelig og vanskelig situation i sit (væsentligt kortere) teenageliv.

Deres første møde udspiller sig på en parkeringsplads, hvor Sasha ser Paul stå på taget af en bygning klar til at springe ud. Han bakker dog ud, og ligeså bakker hun ud fra at springe på ham, og de mødes igen i en terapigruppe for selvmordstruede, hvor en aftale formes.

Sasha vil ikke dø af sult, mens Paul rigtig gerne vil dø. Så naturligvis beslutter de sig for at hjælpe hinanden.

Det bliver til et umage venskab – og et rørende ét af slagsen, fuld af latter, sorg, akavede følelser, nysgerrighed og livslektioner.

De to unge skuespillere er kort sagt fænomenale. Deres kemi er et harmonisk samspil, og man kommer helt ind under huden på begge karakterers karisma, legesyghed og en anelse vanvittige tendenser.

Når humor og sorg er den bedste cocktail

Lige så barskt, som livet er for de to forvirrede og trætte teenagere, lige så fyldt er det med kærlig skævhed og humor. Der er en bestræbelse på at forstå hinanden mellem de her to unge mennesker, der har verdener til forskel, og det er i disse livsbekræftende træk, at filmens magi ligger. 

Paul dræber flagermus for at undgå at konfrontere sine mobbere, mens Sasha bruger musik til at flygte fra sin let drabelige familie. Det er sjældent, at en film mestrer så kompliceret en tone så let, som denne gør, med lige dele gakket humor, bløde øjeblikke og generel weirdness.

Det hele er naturligt, på trods af dets overnaturlighed. Det er på teenagevampyrens værelse, at man kommer ind i kernen af fortællingen, hvor to anderledes børn kan være helt almindelige, utroligt akavede unge, der danser sammen og gør alt for at undgå at skulle skilles ad. 

’Humanist Vampire Seeking Consenting Suicidal Person’ sitrer af charme og livsbekræftelse, og går på tværs af genrer som et festfyrværkeri af komplicerede følelser, kærlighedsfulde fuck-ups, og desuden et vampyrhus, udsmykket til sandt drømmemateriale.

Dette lille komediedrama takler familiehad, eventyrlyst og (selv)mord præcist som det skal, og med al den skønhed og grimhed, som puberteten indebærer – med begge ben solidt plantet i jorden, med åbent sind og med en varm, hjælpende hånd i mørket.

‘Humanist Vampire Seeking Consensual Suicidal Person’ er månedens film i Cinemateket, og kan ses hele september måned.