Af Rikke Mohr Jørgensen
Fame er navnet på en amerikansk Tv-serie fra 1982, og som jeg selv kan huske fra dengang jeg var en lille pige. Det jeg husker mest fra serien var sang og dans samt Leroy, en afroamerikaner der var den sejeste danser. Gene Anthony Ray, som hans civile navn lød, var født og opvokset i Harlem og i real life var han selv elev på school of performing arts i New York en overgang, indtil han blev smidt ud.
Serien Fame er baseret på Alan Parkers film af samme navn fra 1980, og nu næsten tredive år efter, er danseren og produceren Kevin Tancharoen blevet valgt til at genskabe Fame-universet i realityseriernes lys, for at demonstrere hvor hårdt man skal arbejde, hvis man virkelig vil være berømt og ikke vil nøjes med Andy Warhols 15 minutes of fame.
Producer på Fame og fan af den originale Tv-serie Tom Rosenberg, har i produktionen lagt vægt på at skabe personer som er tidssvarende og ikke bare en kopi af originalerne fra firserne og med valget af Kevin Tancharoen til at revitalisere Fame-universet, er Fame anno 2009 blevet til en meget lang musikvideo.
Hvor Alan Parker i sin tid valgte at følge fire studerende på den krævende high school of Performing Arts, følger vi i Fame anno 2009 hele seks individer og deres indbyrdes forhold til hinanden, deres forældre og til den hårde verden de som teenagere har kastet sig selv ud i. Fame skræver over samtlige fire år det tager at gennemføre uddannelsen. Dette fører til nogle lækre dansescener, flotte kroppe, fed musik, lidt kærlighed og lidt vrede unge mennesker. Opskriften på en god musikvideo, men desværre er det bare ikke nok til at lave en rigtig god spillefilm.
Forsøget på at koge alt dette materiale ind til en film der varer 107 minutter gør desværre, at man kun når meget lidt ind under overfladen på filmens karakterer. Dette er brandærgerligt, da der er masser af godt materiale til en god teenageflick, og under hele filmen sad jeg og tænkte over, hvorfor man dog ikke havde valgt at lave en serie i stedet…. Men nåh ja, den er jo lavet.
Altså ny suppe på gammel terning, lig med meget tynd og smagløs suppe.