Hvis du er til britisk periodefilm, hvor dramaet føles som flødeskum på flødeskum, så er Thomas Vinterbergs ’Far from the Madding Crowd’ lige noget for dig.

Melodramatiske periodefilm og periodeserier fra England har altid givet mig kvalme. En kvalme der kan sammenlignes med den man får, når man har spist for mange discountflødeboller. Efter at have set Thomas Vinterbergs filmatisering af Thomas Hardys ’Far from the Madding Crowd’ fik jeg også kvalme, men den var meget bedre, end den plejer at være. For denne gang var det som om, at flødebollerne var fra Peter Beier, i stedet for de billige fra ALDI.

De to typiske årsager, til at jeg får kvalme af denne type film, er genrens håndtering af drama og romantik. Handlingens dramatik er typisk så overdramatiseret, at den får mig til at grine frem får at græde, og portrætteringen af romantikken er så tyk, at det får mine tær til at krumme. Begge disse ting klarer ’Far from the Madding Crowd’ fint, men den kan dog heldigvis mere end det.

Der var engang i det victorianske England

Filmen foregår i det victorianske England, hvor den egenrådige og selvstændige Bathsheba Everdene arbejder på sin tantes gård. Mændene i hendes omgangskreds har svært ved ikke at falde pladask for hendes charme, men Bathsheba vil ikke have hvilken som helst mand, hun vil have en mand, der kan tæmme hende.

Man forstår hurtigt, hvorfor de tre bejlere, som Bathsheba møder i løbet af filmen, ikke kan lade hende være i fred. Det er nemlig svært som mand ikke at falde pladask for Carey Mulligans portræt af den selvstændige og handlekraftige kvinde. De tre mænd er henholdsvis den godmodige fårehyrde Gabriel Oak spillet af Matthias Schoenaerts, den ensomme rigmand William Boldwood, spillet af Michel Sheen, og charlatan-soldaten, Troy, spillet af Tom Sturridge. Alle tre skuespillere er godt castede til deres roller, men deres karakterer er så ensidige, at det kun er i kraft af Mulligans karakter, at de bliver interessante.

Som at kigge på et maleri

Danske Charlotte Bruus Christensen er fotograf på filmen. Det er hendes tredje samarbejde med Thomas Vinterberg, som hun både har filmet ’Submarino’ og ‘Jagten’ for. Måden hun formår at arbejde med farver og lys er en fryd for øjet, og det er høj grad med til at gøre filmen til en fornøjelse at se på.

Til sidst

’Far from the Madding Crowd’ er ikke Thomas Vinterbergs bedste film, men den er heller ikke dårlig. I min optik er filmens største problem, at den ikke giver sig tid til de dramatiske hændelser, der sker i filmen. I stedet for at dvæle ved hændelserne og lade os mærke dem som publikum, fylder den mere drama på, hvilket i stedet virker distancerende. Til gengæld er filmen utrolig flot, generelt velspillet, og så byder den på en fræk og forførende Carey Mulligan.