Fantastisk-skønne kvinder giver i ny dokumentar en fuck for tyndbenede skønhedsidealer og spiser cupcakes til.

Har du nogensinde set dig selv i et spejl og tænkt, at din krop var helt forkert? At du ville være et bedre menneske, hvis du var tyndere? At din mangel på thigh gap gjorde dig mindre berettiget til kærlighed, venner, en måde at udtrykke dig på?

Fire tykke kvinder beviser i efterårets mest livsbekræftende dokumentar, at du godt må tage det ideal og kyle det ad helvedes til! Og så gå ud i livet, klædt i hotpants og selvværd.

Alle kroppe er gode kroppe
Dokumentaren af Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen følger kvinderne i deres rejse fra skam til frigørelse gennem den kropspositive bevægelse, der særligt findes på Instagram. Bevægelsen gør op med en ensidig idé om den ideelle krop og snævre skønhedsidealer, vi præsenteres for i medierne, modebilledet, filmverdenen – jeg kunne blive ved.

I den aktivistiske bølgebliver ordet ‘tyk’ reclaimed, der praktiseres selvkærlighed, deles motiverende slogans, dansevideoer af tykke piger og en hel masse billeder af bløde mave, numser og lår.

De tykke kvinder fortæller, at de alle i årevis følt sig fanget i deres kroppe. Som en af de medvirkende, Helene med Instagramnavnet _chubbydane, siger det, så har hun ventet og ventet på at blive slank nok til at gå på stranden, gå ud at danse, få en kæreste. Kroppen har afholdt hende fra at leve et frit liv lige nu og her.

Men nu kan det være nok! Med motivation fra andre tykke kvinder på Instagram begynder de at tage de små shorts på, som de altid har haft lyst til, spise cupcakes, når de har lyst til det og de lever deres liv, som de har lyst til. De arbejder sig langsomt ud af det fængsel af dårligt selvværd, de er blevet tvunget ind i af et tyndhedsfikseret skønhedsideal.

Respekt for kroppen
Det kropsaktivistiske budskab bliver kædet sammen med et feministisk projekt, hvor kvinderne tager ejerskab over deres egen krop. Gennem barndommen har deres familie prøvet at få dem til at tabe sig. Medierne har aldrig givet dem idoler at spejle sig i. De har lært, at de ikke passer ned i et meget snævert ideal.

I stedet for at lade kritikken af kroppen blive et personligt problem, begynder de i stigende grad at rette opmærksomheden udad mod samfundets urealistiske idealer til højde og drøjde, der gør mere skade end gavn. Kvindernes aktivisme og lyst til at forandre er inspirerende at se på.

Ingen dans på roser
Men at gå i front for respekt for forskellighed er ikke omkostningsfrit. Det er ikke let for kvinderne, og ligesom hos alle andre går selvværet op og ned. Det er en styrke for dokumentaren, at de fremstår sårbare og søgende i deres tilgang til kroppen som aktivistisk kampplads.

Jeg får en tåre i øjenkrogen, når kvinderne gennemlever barndommens traumer og gåsehud, når de overkommer dem og fejrer deres kroppe, præcis som de er. Måske fordi det rammer noget inden i mig også.

Billedsproget er til dels råkolde, grå, skandinaviske morgener, hvor man følger kvindernes dagligdag, og glimt fra den farverige Instagramverden i billeder og videoer. Musikken er komponeret af svenske Jenny Wilson og burde udgives selvstændigt. Det ligger et cool og festligt lydspor til de ligeså seje kvinders kampe.

Lyt og lær!
Dokumentaren er sjov, og rammer både en følsom og en stærk tone. Den burde være på pensum i folkeskolen og gymnasiet, hvis den kan hjælpe bare en eneste usikker teenager ud af skammen, der lammer en fra at være til.

Dokumentaren punkterer en række myter omkring det at være overvægtig, som fjerner presset om at skulle tabe sig til en lang mere kompleks række faktorer udenfor dem. Som Marte, på Instagram theonlymarte, selv pointerer det så smukt, så er hun så meget mere kompleks end bare et tal på en vægt.

‘Fat Front’ er aktivisme i sin allermest appetitlige form, der giver mig et kærligt klap på min bløde kind som en lille opsang om mere selvglæde på en efterårsformiddag. Jeg vil opfordre alle til at se ‘Fat Front’ for det eneste, du har at tabe, er skammen over din krop, uanset hvordan den set ud.

For som Isak siger i den eneste gode form for SKAM: livet er nå!