Nu er festivalen for alvor gået i gang, med alt hvad det indebærer af uendelige biografkøer og røde løbere. Men nu er det jo filmene der er det vigtigste…

‘Child by Children’ var min dags højdepunkt. En japansk film om, hvordan en meget ung pige og hendes omverden takler hendes graviditet. Vi følger Hauna, som går i femte klasse og er en ganske normal pige, fyldt med gåpåmod og nysgerrighed. En dag, hvor hun leger med sin gode ven Hiro, foreslår hun helt uskyldigt, at de prøver, hvordan de passer ind i hinanden. De har i starten ingen anelse om, hvad det er de har gjort, de er vitterligt, uskyldige, uvidende børn. Efter en kontroversiel seksualundervisningstime, begynder Haruna at sige til alle, at hun er blevet gravid, men ingen tager hende alvorlig. Resten af filmen følger graviditeten, som ingen af de voksne erkender, før barnet er født.

Således er plottet i ‘Child by Children’, men filmen er så meget mere end det. Den går ind i sit tema fra børnenes synspunkt, og det er den uskyld og ligefremhed som børnene har, der får filmen til at fungere. Den gør bornene til helte ved at vise deres sammenhold og potentialer, mens de voksne ikke så meget er skurkene, men i hvert fald er de uvidende, fordi de ikke vil erkende det åbenlyse, for en 10 eller 11-årig kan jo ikke blive gravid! Den viser hvilke problemer, der kan være i et samfund, der ikke i det mindste forsøger at se verden gennem børns ojne. Filmen viser sine børn stor tillid, og de beviser at de er den værdig. De accepterer Haruna og bliver et godt eksempel for de fordømmende forældre. ‘Child by Children’ ville passe smukt ind i den nyligt overståede Buster filmfestival, der i år faktisk havde et tema om unge mødre…

Det lover godt for festivalen når den tør sætte et så kontroversielt emne på plakaten, men lad os nu se, om det var en enlig svale. I morgen står den blandt andet på kasakstansk drama.