Halvtreds nuancer af intetsigende måder vi kan få vores publikum til at tro at det her er en spændende erotisk film på.

 Puking pink picture perfect

Det hviner i mine tandrødder efter 5 minutter, og det er ikke på grund af den chokolade muffin, jeg lige har fortæret. Det er den ustandselige sukkersødme, der breder sig ud over lærredet og piner mine gummer. Det er klart, at kynikeren i mig fnyser af de forcerede ”I love you, you are mine”, men når romantikeren i mig ikke engang kan holde ud at se på de, vældig smukke, men dybt kedelige og fuldstændig kemiforladte menneskers historie, så er der noget galt.

Det er den samme opskrift som i de to foregående film, bare med om muligt, endnu mindre drama og færre konflikter.

Anastasia (Dakota Johnson) er blevet gift med Christian (Jamie Dornan) og de nyder hinanden på deres bryllupsrejse til det smukke Frankrig. Hjemme igen venter hverdagen, hvor Anastasia skal vænne sig til at være fru Grey med alle de goder det medfører – men også i det nye job som redaktør. En dag dukker en gammel kending op fra både Christians og Anastasias fortid, og han har ikke tænkt sig at lade det nygifte pars idylliske hverdag være uspoleret ret meget længere. Kan Christian og Anastasia overkomme forhindringerne og takle de ægteskabelige udfordringer, de møder?

Det er lige nøjagtig så intetsigende som det lyder. Det hele starter med de to hovedroller. Jeg tror simpelthen ikke på dem. Johnson og Dornan spiller det elskende par, der ikke kan holde fingrene fra hinanden og tilsyneladende er ”meant to be”. Men mage til manglende kemi skal man lede længe efter. Jeg har set en vandhane og en hårtørrer, der havde mere seksuel tiltrækning end de her to har. Ingen af de to karakterer har særlig meget at gøre godt med. De er flade, unuancerede og den unaturlige dialog bliver leveret på samme uengagerede måde hver eneste gang. Specielt Jamie Dornan som Christian lever slet ikke op til den dominerende og karismatiske hottie, som er beskrevet i E.L. James’ bøger. Ikke engang hans ellers traumatiske fortid og ødelagte sjæl mærker man meget til.

Et stort skuffejern

Det er lige netop det, der er galt med denne omgang candy flossede ægteskabs-ekshibitionisme. Det hele er ren skal uden indhold. Intet går galt for de to. Det hele er så perfekt, at jeg kaster en lille smule op i munden. Hvornår kommer konflikten, tænker jeg? Hvornår kommer mit ellers lovede klimaks? Det gør det 1 time og 15 minutter inde i filmen, men så har det også bare at være godt. Det er det ikke. Det varer cirka 5 minutter, og jeg føler mig røvet min tilfredstillelse og efterladt helt ubrugt på kanten af sædet.

Det eneste der holder mig nogenlunde oppe er den ganske udmærkede musik, der pryder de lidt mere vovede og længere sexscener end dem i de forrige film. Men også de ender som et stort skuffejern. Jo bevares, der bliver både stønnet og vist bare kropsdele, men det hele er igen bare alt for pænt. Der er ikke noget sveddrypende og ansigtsvrængende hed sex. Der er ikke engang noget ordentligt bondagesex, som den ellers, efter sigende, masochistiske Christian Grey er afhængig af. Jeg føler mig narret. Som når Christian ikke lader Anastasia få sin orgasme. Hvis det er meningen, at jeg skal blive ophidset af at se to smukke mennesker uden nogen form for kemi have et lidt for perfekt liv med alt for mange penge og alt for pæn sex, ja så vil jeg altså hellere se en pornofilm.

Foto: United International Pictures