’Fifty Shades of Black’ er en spoof film der, trods sin relative høje produktionsværdi med flotte billeder og lækker musik, er præcis ligesom alle de andre platte spoof film. Ikke en biograftur værdig.

Der er blevet lavet spoof film siden slut 60’erne, og nogle er bedre end andre – men lad os være ærlige, de fleste er lidt (*host* meget *host*) for platte og klamme for de fleste over 13 år. Enkelte gange kommer der dog en velskreven og sjov spoof film, der humoristisk leger med de genreforventninger, der er indgroet i os. Film som ’Sandheden om Rødhætte’ samt Austin Powers-filmene er eksempler på dette, og var den eneste grund til, at jeg havde et lille håb om, at ’Fifty Shades of Black’ ville være en nogenlunde oplevelse. Et håb, der allerede 5 minutter inde i filmen forsvandt fuldstændigt.

Sort humor

Hvis man har set eller læst ’Fifty Shades of Grey’ behøves man næppe et handlingsreferat. Hvor de fleste spoofs film gør grin med en genre, fokuserer den her kun på en enkelt film, med få korte referencer til andre film. Christian Grey hedder nu Christian Black (fordi han er sort, haha) og har tjent sine penge på stoffer (fordi han er sort, haha) og hans bror er en wannabe, der har en meget stor pik (fordi han er sort, haha). Anastasia Steele hedder nu Hannah Steele, har en del mere sass og kan ikke mærke smækkene i røven, fordi hun har røv implantater (fordi hun er sort, haha). Filmen er så forudsigelig, at den bliver kedeligt. Man kender plottet, og man kan se de fleste jokes komme på lang afstand.

Verdens værste ”sjove” indslag

Det mest uudholdelige ved hele filmen må være Hannahs latino sambo, der tydeligvis prøver at være en tro kopi af den populære Rebel Wilson. Der er bare en lille forskel. Hun er ikke sjov. Sådan, virkelig ikke sjov. Hun er så lidt sjov, at trods hendes mange replikker vil selv den skæveste person i verden ikke trække på smilebåndet en enkelt gang. Det må være den ultimative definition af fejlet komik. Hendes garderobe er overdrevet og urealistisk slutty, og hendes replikker om klamydia og diverse skinke handlinger er totalt unødvendige og ikke i nærheden af at være sjove. Derudover spiller resten af castet egentlig fint nok, og når Marlon Wayans spiller seriøst i sin rolle som Christian Black, kan jeg faktisk bedre lide ham end Jamie Dornans Christian Grey. Da jeg forlod biografen, tænkte jeg dog stadig, at skuespillet i filmen generelt havde været dårligt, for latino samboen var så forfærdelig, at hun ødelagde mit syn på filmens resterende cast.

En dråbe i havet

Det er dog ikke fordi filmen er komplet tom for humor. Dens mest succesfulde øjeblikke er, når den fjerner sit stramme fokus fra ”Fifty Shades of Grey” og gør grin med andre dele af populærkulturen. Disse øjeblikke bliver dog overskygget af den typiske spoof humor, som man har set alt for mange gange før. Hvorfor de vælger at gentage de samme, efter min mening, platte og klamme træk er mig et mysterium. Er der virkelig nogen, der synes det er sjovt, at se en mand overslikke en toastskive? Et close-up af to tunger der slås om at uddele mest mundvand? Urealistiske store og små pikke? Spoof genren har efterhånden fået så mange (uheldige) genre kendetegn, at man ville kunne lave en spoof om spoof filmen. Ikke at jeg personligt nogensinde ville overveje at se den.