Denne fine dokumentar byder på en efterhånden ret genkendelig fortælling om nysgerrighed og mysterier på højt plan, og giver plads til livets små finurligheder. Mens vi leder efter Vivian Maier, opdager vi også på ny, hvad det vil sige at kende, eller ikke at kende, et menneske.

I filmen får vi gennem en længere åbningssekvens præsenteret selve mysteriet: John Maloof, en ung skribent, kommer ved en tilfældighed i besiddelse af en række af Vivian Maiers fotografier, da han byder på en kasse på en auktion tilbage i 2007. Dette skal senere vise sig at udvikle sig til en form for besættelse for Maloof, der efter at havde fået fremkaldt et par af Maiers fotografier ender med at opkøbe alle kasserne fra andre købere, og hermed starter detektivarbejdet for alvor: Hvem er Vivian Maier?

Denne rejse ind i et fremmed menneskes liv som barnepige og husholderske hos en række familier, der vel næsten kan repræsentere størstedelen af den amerikanske middelklasse, viser sig at byde på både mørke og lyse sider af frk. Maier. Det er netop her, det bliver interessant, for glansbilledehistorier om afdøde kunstnere er der rigeligt af i filmhistorien, men her bliver livets skyggesider også undersøgt. Vi efterlader os jo nemlig ikke kun positive minder hos folk, selvom dette oftest vil blive indtrykket lige efter et dødsfald. Med denne film kommer vi helt ind hos familierne, der har taget Vivian til sig i årenes løb og får dermed et billede af en nuanceret, men også decideret modsætningsfyldt person.

Uden at afsløre for meget er det i dag muligt at se en række af Vivians fotografier rundt om i hele verden (også i Danmark), så dette er bestemt ikke en dokumentar, hvor selve slutningen er målet for oplevelsen. Men selve fokus på denne nye berømmelse er der hvor denne anmelder står lidt af; man burde vel kunne være en fantastisk kunstner uden at være blevet ”snydt” for berømmelsen, men hvorfor er det altid, det vi går ud fra, at de er? Her kunne man godt savne, at alle ikke blev analyseret over en kam, og at nogen måske kunne tænkes at udøve noget for deres egen fornøjelse, men det bliver der desværre ikke skelet meget til gennem den narrative struktur, hvor det oversete talent fylder lidt for meget, og overtager fuldstændig da man opdager at Vivian ved en enkelt anledning har forsøgt at vise sine fotos.

Alt i alt er dette en yderst veludført dokumentar dog med et par enkelte skønhedsfejl i forhold til æstetikken, hvor man desværre godt kunne havde ønsket sig en bedre sammenhæng mellem de forskellige nutidige sekvenser, men dette skal bestemt ikke forhindre publikum i at lade sig suge ind i mystikken, der omgiver Vivian Maier.