Vendingen gammel vin på nye flasker er en nærliggende tanke i mødet med Tim Burtons nyeste animationsfilm. For det første bygger Frankenweenie på en kortfilm af samme navn tilbage fra 1984. Derudover minder filmens stil og skæve karaktertegninger om instruktørens Corpse bride fra 2005. Genbrug og genkendelighed til trods byder filmen på gode grin, gys og en fin historie om drengen Viktors kærlighed til sin bedste ven; hunden Sparky.

Tim Burtons film er alle at betragte som fantastiske fortællinger fyldt til randen med det groteske bl.a. inspireret af Grand Guignol samt en forkærlighed for kitsch og gys inspireret fra amerikanske B-films overdrev og originaler. Burtons fascination af sidstnævnte originaler støder man eksempelvis på i Ed Wood om instruktøren, der uofficielt har æren af at have lavet verdens største kultfilm: Plan 9 from outer space fra 1959. Inden denne hyldest til randeksistenserne i 50´ernes Hollywood havde Burton etableret sin succes med de to dystre filmatiseringer af tegneseriefiguren Batman spillet af Michael Keaton. På trods af instruktørens kreative og ikke mindst økonomiske succeser(således indtjente Alice in Wonderland over 1.000 mio. dollars på verdensplan) er kritikken de seneste 10 år taget til, hvor Burton beskyldes for at mangle den særlige kreative galskab kendt og elsket fra hans film i 80´erne og 90´erne.

Med Frankenweenie er vi tilbage i vant Burton land eller rettere en amerikansk forstad i de ikoniske 1950´ere, men typisk for instruktøren blandes americana med europæiske traditioner, hvilket ses i byens skilt, der som et andet hollywoodskilt byder velkommen til byen med ordet ”New Holland”. Her bor Victor(Charlie Tahan) sammen med sin far(Martin Short), mor(Catherine O´Hara) og hans elskede hund Sparky, som han bruger al sin fritid sammen med ved at indspille film. Netop dette er hans forældre lidt bekymret for. I skolen er Victor lidt af en enspænder i en klasse, der er fyldt med lige så mange originaler som ham selv. Vi har blandt andet den pukkelrykkede Edgar ”E” Gore, den mærkelige blondine der tyder hendes kats afføring som varsler og den nørdede Toshiaki. Sidstnævnte er opsat på at vinde den kommende videnskabsdyst annonceret af klassens nye naturvidenskabslærer; Mr. Rzykruski(Martin Landau).

Frankenweenie er en Tim Burton film fra ende til anden, hvor fans får alt hvad de kan bede om af gotik, filmreferencer, skæv humor og en fin morale

Da Victor skal bede sine forældre om lov til at deltage i konkurrencen stiller faren som betingelse at drengen til gengæld begynder på skolens baseballhold. Et krav der skal vise sig at få fatale konsekvenser i det at Sparky ved et uheld bliver kørt ned af en bil, idet han er ved at hente den baseball, som Victor netop har været så heldig at skyde ud af banen til en homerun. Utrøstelig af sorg begraver Victor og forældrene Sparky på byens dyrekirkegård, og det er først da Mr. Rzykruski et par dage senere fortæller om at man via elektricitet kan ”få liv” i døde frøer, at Victor får en ide: Han vil genoplive sin hund via et af lynene fra et af  de tordenvejr som jævnligt passerer henover byen.

At filmen i kraft af sin titel og løbende referencer til Mary Shellys kendte roman om Frankenstein, gør at man ikke overraskes, da det lykkedes for Victor at genoplive sin elskede hund, men i modsætning til forlægget er der ingen fordømmelse mellem skaber og skabning. Katastrofen opstår først i mødet med omverdenen, hvor først Edgar og siden en række af klassekammeraterne forsøger at udnytte Victors opdagelse til egen vinding af videnskabskonkurrencen i skolen ved at genoplive deres egne kæledyr.

Frankenweenie er en Tim Burton film fra ende til anden, hvor fans får alt hvad de kan bede om af gotik, filmreferencer, skæv humor og en fin morale om at kærligheden til ens kæledyr kan overleve alt selv døden. At distributøren har valgt at bibeholde de originale stemmer er så afgjort et plus, hvor specielt Martin Landau og Martin Shorts stemmearbejde er genialt udført. Dette valg peger desuden på det faktum at filmen henvender sig mere til voksne end børn med sin særlige gotiske og intertekstuelle humor. Et godt eksempel er, da Victor på vej til Sparkys gravplads støder på gravstene med påskriften ”Goodbye Kitty” og ”Shelly”. Endelig gør filmens format i 3D, på nær en fin stikpille til 3D-effektens fortræffeligheder i starten, intet for filmens i forvejen gennemførte visuelle udtryk. Disse små indsigelser til trods er Frankenweenie en Burton classic af en animationsfilm, som klart kan anbefales ikke mindst til hundeejere!

Besøg desuden Frankenweenies egen hjemmeside her, hvor du blandt andet kan uploade billeder af dit kæledyr  og “Frankenweeine-fy” dem.

Se i øvrigt den oprindelige kortfilm Frankenweenie fra 1984 her

og læs desuden Mary Shellys Frankenstein lige her via Project Gutenberg