Til trods for at jeg forlod biografsalen med den frustration, som jeg er overbevist om, at det var filmens mål at give mig, har jeg svært ved at kalde ’Free State of Jones’ en vellykket film.

Udover nazister er racistiske slaveejere muligvis de letteste i verden at skabe fjendebilleder af. Der skal ikke meget andet til end et surt blik mod en sort mand, og så er jeg i hvert fald personligt klar til at ønske de mennesker rigtig meget dårligt med på vejen. Dette udnytter ’Free State of Jones’ til fulde. Den følger en lille gruppering af mennesker, der river sig løs af sydstaternes hær og sammen med bortløbne slaver starter de deres egen lille borgerkrig.

Southern Hood
Det er en klassisk Robin Hood-historie. Den frisindede Newton Knight (Matthew McConaughey) og hans merry men stjæler fra skatteopkræverne og giver til de fattige. De har svært ved at se hvorfor de skal kæmpe, og betale for, at nogle rige mennesker kan fortsætte med at have slaver. I stedet for at finde sig i det tager de kampen op. Det er både underholdende og spændende hvordan de med guerillametoder kæmper mod overmagten og på egen hånd erobrer en god del af Mississippi. Fjendebillederne er som sagt meget lette at skabe, og det bliver en smule firkantet med de onde, onde slaveejere og den gode, idealistiske Knight, men det var acceptabelt, da historien i sig selv var sjov at følge.

Der var nogle mærkelige klip, som handlede om Knights efterkommers ægteskab med en hvid kvinde, hvilket var ulovligt da han var 1/8 sort. Det er selvfølgelig gruopvækkende og forkert, men det føltes fuldstændig malplaceret i historien og tog mig ud af filmen hver gang det skete. Filmen valgte af og til at vise historiske fotografier og forklare et par facts for derefter at hoppe et par år frem i tiden, hvilket føltes uelegant og igen tog mig ud af filmen.

Problemerne opstår for alvor når filmen er omkring halvvejs overstået. Borgerkrigen slutter, slaverne bliver frigivet og Knights oprør går i sig selv. Så hvorfor ser vi videre? Hvorfor er filmen ikke bare slut? Der er en god grund til det. Det er bare ikke grundlag for en særlig god film.

Southern slaves
’Free State of Jones’ fortæller os om, at de sorte ikke bare sådan lige blev frie og fik rettigheder. Mange af de samme mennesker fik magtposter og de rige blev på samme plads i samfundet som de havde været hele tiden. Der blev endda indført ”læreordninger”, som fik de sorte ud på bomuldsmarkerne igen.

Vi beskæftiger os med mange år og ’Free State of Jones’ vil gerne i dybden med det hele. Dens løsning på problematikken virker til at være at gå fra at være en spillefilm til at være en dramadokumentar. Hvor der i første del af filmen var få gange, hvor den sprang i tiden ved at vise historiske fotografier og udlægge fakta, begynder det i anden del at ske omkring hvert tiende minut. Vi får et par fotografier og et par informationer efterfulgt af et par dramatiserede scener.

Historien om Newton Knight under borgerkrigen er sjov og underholdende. Jeg er altid klar på at se en Robin Hood-film. Historien om de sorte efter borgerkrigen er vigtig at fortælle, men den er ikke godt fortalt. Historien om Knights barnebarn er fuldstændig overflødig. Dette uelegante, brogede drama blev dog aldrig kedeligt, og jeg fik den følelse som filmen ønskede jeg fik. Jeg fik rigtig meget lyst til at tage hjem og se ’Django Unchained’ – Jeg havde lyst til at se nogle racister blive smadret.