Den danske Robin Petrés yderst originale og vigtige dokumentar er en befriende usentimental og finurlig hyldest til de dyr, som er ofre for verdens klimaforandringer og forurening.

En gråsæl er spærret inde i et bur på en strand. Men nu åbner en lille dreng lågen, så den kan komme ud. Det er en stor dag – for den skal hjem. Sammen med fem andre sæler er den rask nok til at komme tilbage til havet, hvor den kom fra. Imens står en masse mennesker med respektfuld afstand og tager billeder og filmer dem, som var de Hollywoodstjerner ved en filmpremiere.

De fem sæler er blot nogle af de dyr, vi møder – også delfiner, svaner og hvaler er blandt dem, som frivillige fra Nordeuropas kyster kæmper for at hjælpe. Dyrene er ofre for de klimaforandringer, der skaber meget voldsomme storme, så de skær sig på klipperne, og forureningen af havet gør dem syge.

Nogle har brug for førstehjælp, andre skal opereres. Det er ikke alle, der kan reddes.

Dyrene har filmens hovedrolle

En af de frivilligere reddere taler på et tidspunkt til en gruppe frivillige. Han fortæller, hvor vigtigt det er, at det handler om dyrenes velfærd. ”Det er ikke vigtigt, at det det føles godt for os” forklarer han.

På samme måde har filmen dyrene som sit absolutte fokus. Det mærker man konkret ved, at når dyrene er i billedet, er det næsten kun dem kameraet indkredser. Oftest er det blot hjælpernes ben, arme og hænder, der er synlige. Menneskene i dette univers er i dyrenes tjeneste.

Filmens mørke tone

Filmen kendetegnes af en barsk og rå tone, som opleves igennem den konstante overhængende fare, klimaet repræsenterer. På filmens lydside hører vi gentagne gange vejrudsigten, der lover storm og regn, og vi ser vandet der med voldsom kraft rammer kysternes klipper.

Når dyrene er i fokus, og det er de i de fleste scener, er alt unødvendigt skrællet bort. Ingen sentimental underlægningsmusik eller nærbilleder af reddere, der græder, fordi dyrene lider. Så man får en meget stærk fornemmelse af, hvordan dyrene har det. Som når en hval på nitten meter er strandet, og dens tunge vægt knuser dens organer, og hjælperne må se magtesløse til.

En sæl i et badekar

En helt anderledes, poetisk og skæv stemning skabes under andet af en lille en selvstændig beretning om en sæl og et badekar.

Først skjuler den sig bagved badekarret. Så læner den sig op af det, og scenen efter er den kommet ned i badekarret og triller rundt og spræller med sine finner. Til sidst er karret blevet fyldt op med vand og fisk, som den ligger og spiser.

De to meget forskellige udtryk gør filmen meget kompleks og helt sin egen. Derudover giver den skæve og poetiske tone et modspil til den mørke undergangsstemning, som ellers nemt kunne blive ubærlig at overvære.

Filmen overrasker med at give os en helt unik og dybt original måde at se verden fra dyrenes perspektiv.

Filmen kan ses på Cphdox.dk indtil den 5. maj