Baseret på en virkelig historie: Tre mænd passer et fyrtårn langt ude på havet. Ingen af dem vender tilbage til land. Hvad skete der, og hvorfor forsvandt de?

Med håndholdt, rystende kamera og sparsom baggrundsmusik er ‘The Vanishing’ smuk som en barsk bølge. Desværre følger historien ikke med, måske fordi filmen starter så in medias res, at man som seer føler sig ekskluderet fra det kompakte drama, der er centreret omkring tre mænd.

Den første scene foregår på kajen, hvor hovedpersonerne mødes, inden de sejler til det fyrtårn ud for Skotlands kyst, som de skal bevogte i seks uger. Man fornemmer på mændenes omgangstone, at de kender hinanden fra tidligere, men ikke på en måde, hvor man bliver nysgerrig på at få foldet historien ud – nærmere som om, man er landet midt i andet akt af en historie, og det derfor er overflødigt med en ordentlig introduktion.

To the Lighthouse
Selvom seeren kommer misforstået ind i filmen, er de tre mænd spændende at se på. Peter Mullan spiller den faderlige Thomas, der lader til at have Gerard Butlers karakter James under sin vinge. Connor Swindells spiller den unge Donald, der repræsenterer en uskyld, som går tabt i løbet af filmen.

I isolation på øen langt fra land lader instruktør Kristoffer Nyholm, der blandt andet har instrueret dele af ‘Forbrydelsen’, forholdet mellem de tre mænd udvikle sig. I begyndelsen plukker de timian, koger kartofler og synger folkeviser. Men de første stormfulde bølger skyller den gode stemning bort. I stilheden bagefter er kun problemerne tilbage. Her tager fortællingen fart, og man begynder at engagere sig i dramaet.

En ulykke kommer sjældent alene
Morgenen efter ligger en flok døde måger foran fyrtårnet. De er i stormens voldsomme blæst fløjet i døden mod siden af fyrtårnet. Mændene må brække de stive mågevinger for at få plads til dem  i affaldssækkene, men frem for at blive et uhyggeligt forvarsel om vanviddet, der bryder ud på øen, udvikler det sig til en sneboldskamp med mågelig. Det kunne have været et uhyggeligt element, men her bliver det næsten hyggeligt!

Et ligeså ugennemført symbol er fyrtårnets giftige kviksølv, der flyder ud af den skarpe lampe højt oppe i tårnet. I begyndelsen af filmen antydes det, at kviksølv kan gøre selv den mest stoiske fyrpasser vanvittig. Men man vender aldrig rigtig tilbage til kviksølvet: i sidste ende er det en guldskat, der bliver enden på mændenes mentale ligevægt.

Det trekantsdrama, der snildt kunne have været opstået mellem de isolerede på øen, forløses kun som voldsudgydelser og ingen subtile beskyldninger eller komplotter. I stedet svinges der med potter og pander, og det der er værre!

PS. Gerard Butler
Jeg har tidligere i år anmeldt ‘Angel Has Fallen’, hvor Gerard Butler spiller specialagenten Banning, hvis karakter er omtrent så dyb som en flad tallerken. Derfor er det bare en fantastisk afveksling at se Gerard Butler (primært) spille med de subtile ansigtsmuskler frem for de store overarme. Han leverer en god præstation som James, der langsomt mister forstanden, mens volden eskalerer. Jeg vil gå så langt som til at sige, at han ikke har været bedre siden ‘PS. I Love You’!

Men en Butler i topform er ikke nok til at hive flere stjerner i land for et billedligt smukt, men uforløst drama om tre mænds isolation, der bliver deres destruktion.