Af Natalie Anne Useche.

Igen bliver livløse hverdagsobjekter besjælede når medlemmer fra den menneskelige race er andetsteds.

Touchstone’s nye animationsfilm Gnomeo og Julie, deres første siden ’The Nightmare Before Christmas’ fra 1993, er i 3D og er instrueret af  manden bag filmen Shrek 2, Kelly Asbury. Gnomeo og Julie er en moderne og børnevenlig parafrase af Shakespeares tragedie Romeo og Julie, spækket med sange af Elton John og kitsch indslag.

Naboerne Frk. Montague og Hr. Capulet bor i hver deres hus med tilstødende haver. Hver have er dekoreret med havenisser i alle mulige afskygninger. Imens der er en verbal krig mellem husejerne udfolder der sig en mere voldelig fejde mellem nisserne fra de respektive haver.  I den ene have bor Gnomeo, sammen med resten af de blå nisser, og som I nok kan gætte, bor Julie(t) i den anden have med de røde nisser. Deres allerførste rendezvous der fører til forelskelse opstår, efter et græsslåmaskineræs mellem Gnomeo og bøllen Tybalt fra den røde have. Efter ræset ender Gnomeo i en hel tredje have, slået fuldstændig ud af det røde hold. Julie og ham bruger fremover haven til at mødes i al hemmelighed da de her kan være alene, og glemme, at de er hinandens største fjender. I  haven er det kun de to – samt en lyserød plastik flamingo der fortæller at kærlighed er det vigtigste i  hele verden. Postyrlighederne eksploderer da kærligheden mellem Gnomeo og Julie er opdaget og sjove og underholdende episoder opstår mellem det store cast af haveornamenter helt til filmens ende.

Historien er set mange gange før, både som West Side Story fra 1962 og Romeo + Juliet fra 1996. En stor forskel mellem Gnomeo og Julie og Shakespeares stykke, hvis man ser bort fra at hovedbesætningen består af havenisser og ikke mennesker, er stilskiftet fra tragedie til komedie.  Om filmen så behøvede at  benytte Romeo og Julie som skabelon siden den forbudte kærlighed ikke forbliver sådan er tvivlsomt. Men ikke tvivlsomt nok til at Shakespeare vender sig i graven.

Filmen bærer tydelige tegn på ikke at være produceret i Danmark, da dette ikke er et land hvor udtrykket ’keeping up with the Jones’s’ betyder mest prangende have fyldt til randen med små ler nisser. Der er også mange jokes og små referencer der klart går tabt i den oversatte version samme akavede skift i sprog da sangene fra de syngende nisser selvfølgelig er beholdt på originalsproget.
Overordnet set er historien en sød og underholdende film, der kun var få gange næremede sig krumme tær niveauet.

Som ledsager til børnefilmen kan man glæde sig over soundtracket der består af nye, såvel som gamle Elton John sange og more sig med den åbenlyse intertekstualitet som selv den mest grønne filmkender vil kunne opfange samt referencer til film som American Beauty, The Matrix, The Godfather, Rebel Without a Cause og Borat.