Den femte dag på Odense Filmfestival er nu overstået. Vi har i dag set både dansk film, hovedkonkurrence og animationsfilm. De danske film var virkelig gode. I hovedkonkurrencen var niveauet også rigtig højt, men blandt animationsfilmene var der ikke så meget at komme efter. Det er som om, Odense Filmfestival har taget en beslutning om, at de kun vil have syrede, artistiske eksperimenter med blandt animationsfilmene – og det er simpelthen bare ikke særlig godt særlig tit. De manglede generelt kronologi, humor og selvbevidsthed. Det har også været den klare tendens blandt de animationsfilm, vi ellers har set i ugens løb, og vi vil simpelthen anbefale, at man søger denne filmgenre andetsteds.

Til gengæld har vi i dag set ikke bare én, men to af festivalens bedste film. Det drejer sig om ’Lukas & the Aspies’ og ’Discipline’. ’Lukas & the Aspies’ er nok den bedste realisme-film, vi har set hele ugen, fordi den netop forstår sine karakterer. Efter at have set denne film føler man faktisk, at man bedre forstår børn med Aspergers syndrom, samtidig med at man har stor sympati med de forældre, der ikke opnår samme forståelse. Det er en film, der virkelig er værd at se, både fordi den er underholdende, og fordi den giver én noget med.

’Discipline’ ligger klart mere i underholdnings-afdelingen. Det er en film om en masse mennesker, der provokerer hinanden med vanvittigt sjove konsekvenser til følge. Man griner fra ende til anden, og det er først og fremmest, fordi filmen er pokkers godt skrevet, og fordi den ikke er bange for at være politisk ukorrekt.

Det var dog ikke lutter lagkage, og der var både middelmådige og en enkelt dårlig film med. Den dårlige film hedder ’Sum einglar vit falla’, og den handler om lesbiske på Færøerne. Det er alment kendt, at Færøerne ikke har ry for at være de bedste til at håndtere homoseksualitet; men det bliver det altså ikke nødvendigvis til en god film af. Ud over den fuldstændigt karikerede symbolik var både plot og manuskript så firkantet skruet sammen, at det ikke var til at holde ud. Okay, de vil gerne have hinanden, vi HAR fattet det.

Odense filmfestivals forhold er (med undtagelse af studenterhuset) generelt gode. Da vi i dag så animationsfilm, var der imidlertid et par kiksede fejl. Filmene blev ved med at hakke, og problemet blev ikke ordnet, før to filmoplevelser var blevet skadet betydeligt.

En enkelt dårlig film (og en stribe dårlige animationsfilm) samt en smule dårlige forhold skal dog ikke ødelægge en dag med med overordnede gode filmoplevelser. Det er jo som oftest ikke det kedelige og det middelmådige, man tager med videre, men tværtimod det bedste og det mest charmerende. Heldigvis.