Aben og øglen mødes igen, til hvad der nok bliver årets største rematch. Men kan filmen andet end at spille med sine meter-høje muskler?
‘Godzilla x Kong: The New Empire’ er ikke mindre end den femte spillefilm i det såkaldte ‘MonsterVerse’; et amerikansk-skabt filmisk univers centreret omkring – ja du gættede rigtigt – Godzilla og King Kong. Og når man kan lave fem succesfulde megablockbusters i træk om de to kæmper, må man jo gøre et eller andet rigtigt.
De Godzilla-film, der bliver produceret i monsterets hjemland Japan, har tradition for at være metaforer for brugen af atomvåben. Det ser man for eksempel i Oscar-vinderen ‘Godzilla: Minus One’ (2023). King Kong har siden hans introduktion i 1933 også inspireret utallige fortolkninger om alt fra kolonial racisme til seksualitet.
‘MonsterVerse’-filmene har måske haft en lille metafor eller to omkring menneskets placering i naturen. Den primære interesse har dog tydeligvis været, hvor sejt det er, når 300-meter høje monstre indgår i velkoordinerede digitale wrestling-kampe med intensiteten skruet op til 11. Og den tendens har denne nye film det helt fint med at fortsætte med.
En ambitiøs abefest
Sidst vi efterlod det velkendte abe- og øglepar i 2021, havde de modvilligt lært at arbejde sammen, for at kunne besejre den onde ‘Mecha-Godzilla’. De to alfahanner blev enige om, at jordens overflade kunne tilhøre Godzilla, mens dens hidtil-ukendte underjordiske jungle kunne tilhøre Kong. Men en ny trussel lurer i mørket, og mon ikke de to kolossale kumpaner skal lære at samarbejde endnu en gang igen for at overkomme det?
Det er faktisk lidt utroligt, hvor meget denne film kan klemme ind på lidt under to timer. Filmen præsenterer et detaljeret science fiction-univers med alt fra monster-forsikring til massevis af meningsløst messiansk mytologi, og måske også en lille karakterark i ny og næ. Nå ja, og så selvfølgelig nogle gevaldige action-sekvenser.
For der kan ikke være nogen tvivl om, at denne film først og fremmest er et action-spektakel. Budgettet er brændt solidt af på bomstærke bæster, bundløse mængder af deres grønne blod, og de blændende baggrunde, de befinder sig i. Det bliver styrket af filmens soundtrack, som selvtillidsfuldt skifter stil mellem slagkraftig synthwave og storslået strygeorkester. Audiovisuelt er det en formidabel indsats, som gør sig det helt store lærred og højttalersæt fortjent.
Koldblodede kolos-kampe
Hvor filmen så desværre halter, er den menneskelige vinkel. Ligesom sine fire ‘MosterVerse’-forgængere mister dette nye kapitel også pusten, når tempoet bliver sat ned. Her skal vi så fokusere på menneskernes halvkedelige motivation i stedet for monstrenes magtkampe. Det er dog også et nødvendigt onde, siden endeløse action-sekvenser uden pusterum havde været uudholdeligt i længden.
Der bliver vundet nogle point tilbage, siden King Kong selv bliver en del af filmens følelsesmæssige fokus. På trods af hans lejlighedsviste masseødelæggelses-tendenser er han jo stadig en relativt sympatisk abe, og han får også sit eget lille plot og ark, næsten uhindret af menneskelig interferens. Det er lige før man kunne ønske sig, at den gode Kong-konge havde været hele filmens hovedrolle.
Hvorvidt, det er en god film eller ej, er næsten ikke et spændende spørgsmål. Det er jo ‘Godzilla x Kong: The New Empire’ vi snakker om. Vi ved alle sammen godt, hvad det er. Det spændende spørgsmål er mere, om hvorvidt det er vellykket underholdning, og det er det.
Om filmen så kan anbefales, kan afklares med et simpelt spørgsmål til dig, læseren. Har du lyst til at se King Kong bruge en anden kæmpe-abe som en improviseret kølle til at banke andre kæmpe-aber med? Hvis ja, så skynd dig at finde det største lærred du kan.
