I den italienske film Gomorra inviteres vi til et uglamourøst og realistisk kig på skyggesiden af det italienske samfund, den del der er gennemsyret af organiseret kriminalitet. I Napoli og omegn hersker Camorraen – en lokal mafia bestående af forskellige klaner, der har opdelt et tætbefolket område i mellem sig – og som løbende bekriger hinanden i forsøg på at udvide og vogte deres territorium. Her er alle beboeres hverdag og liv gennemsyret af mafiaen, som har en brutal hånd med i alt hvad der foregår – fra miljøligegyldig bortskaffelse af farligt affald til syning af haute couture kjoler til Hollywood stjerner i de lokale skrædderier.
Filmen består af fem fortællinger om seks forskellige mænd der alle har deres liv og dagligdag i dette voldelige og nådesløse miljø. Der er den helt unge Tito på 13 som er fascineret af det rå og også maskuline element ved miljøet. Men da han efter et grotesk optagelsesritual kommer med i en bande opdager han hvor høj prisen er for at lege med de store drenge.
Der er også de to venner – Marco og Ciro – to skydeglade unge lømler, som er mere fascineret af Hollywoods italienske gangstere, som Scarface og Godfather end af de lokale bosser. De kører deres eget løb, med spontane røverier fra både mafiaen og lokale, en praksis som de naivt tror de kan slippe af sted med.
Roberto er nyuddannet fra universitet, og bliver på foranledning af sin far ansat af en mafiarelateret forretningsmand der bortskaffer giftigt affald, uden omtanke og hensyn for hverken mennesker og miljø. Roberto må afgøre med sig selv om han har samvittighed til at være med i dét foretagende.
Endelig er der Pasquale en talentfuld skrædder, som får et tilbud om at undervise på et konkurrerende kinesisk skrædderi for en klækkelig sum. Tilbuddet er fristende både økonomisk og fagligt, men ender med at sætte hans liv i fare.
Og sidst men ikke mindst er der Don Ciro, en midaldrende mand, som diskret bevæger sig rundt i boligkomplekserne og udbetaler penge til de familier som har et familiemedlem i fængsel for kriminalitet. Han holder en professionel distance til både dem han arbejder for og dem han besøger, men de stigende spændinger mellem klanerne gør at det i længden ikke er muligt for ham at være neutral.
En stor del af filmen foregår i et trøsteløst boligkompleks af en nærmest klaustrofobisk arkitektur. Her er indelukket, med masser af mørke gange og parkeringskældre der indsnævrer beboerne i et område der ved et af filmens få luft-shots fremstår som to strandede krydstogtskibe hvor alle dæk ligger i mørket under overfladen. Det er her de ressourcesvage tilbringer deres livs rejse.
Filmen handler således om hvor begrænsede disse mennesker er i deres valgmuligheder da det stort set er umuligt at komme udenom at arbejde for mafiaen. Netop derfor er det måske fortællingen om de to store knægte Marco og Ciro der fanger os mest, fordi de opfører sig som lovløse og er frihedselskende på deres egen småkriminelle facon.
Instruktøren Matteo Garrone har udtalt at han ønsker at give publikum en stærk følelsesmæssig oplevelse og en følelse af at de nærmest selv er tilstede i det her miljø. Med sit ultra-realistiske filmsprog og en insisteren på at fortælle sin historie i ro og mag, lykkes det Garrone at give publikum mulighed for at etablere både en interesse og en følelsesmæssig tilknytning til karaktererne. Samtidig rulles denne ubegribelige verden gennemsyret af kriminalitet og vold op for os så vi sidder med en konstant uro i forhold til de enkelte karakterers skæbne. En grundlæggende ildevarslende stemning som vi uden tvivl deler med de mennesker der gennemlever deres liv på den måde. Man er helt lettet over at kunne træde ud i et fredeligt og regnvådt København bagefter.
Tidligere i år vandt Gomorra Le Grand Prix – juryens særlige pris på Cannes – ganske fortjent for et rystende billede af det italienske samfunds mørke underside.