I hvad der højst sandsynligt bliver årets dårligste film, fjoller Sacha Baron Cohen og Mark Strong rundt i blandt elefantpenisser og udspilede røvhuller, uden at det på noget tidspunkt bliver morsomt.

For et par uger siden så jeg et klip fra et afsnit af ’Jimmy Kimmel Live!’. Sacha Baron Cohen var på besøg for at promovere sin nyeste film ’Grimsby’. Han havde taget et klip med, som desværre var for eksplicit til at vise på amerikansk tv. I stedet for havde Cohen gjort noget genialt, han fremviste klippet for publikum, og lod tv-seeren se publikums reaktion. Publikum grinte, holdte sig øjnene, og var generelt chokerede. Straks var min nysgerrighed vakt, efter at have set filmen må jeg indrømme at marketingsstuntet fremstår endnu mere genialt.

Såfremt de havde vist billeder fra filmen, var min lortefilms-detektor nok blevet aktiveret, men med denne subtile markedsføring sprang jeg alligevel på. Resten af filmen er så til gengæld drænet for al subtilitet… og al god humor for den sags skyld.

Fra Mocumentary til fiktion
Cohen blev verdenskendt i 2006 med ’Borat’, hvor han som bekendt tog pis på forskellige amerikanere. Det hele fremstod ægte på trods af, at det muligvis var mere eller mindre scripted. Han gentog successen med ’Brüno’ (2009), hvor det var amerikanernes forhold til homoseksualitet, der stod for skud, og der var stadig en friskhed i humoren, som fik det hele til at glide nemmere ned.

Derefter kreerede han ’Diktatoren’ (2012), som fjernede mockumentary elementet for i stedet at være fiktionsfilm med politisk kant. Alt kant er til gengæld blevet slebet væk i ’Grimsby’, hvor lærredet i stedet for tæppebombes af shock-humor. Der kommer billeder af testikler, en fed kvindes skridt og utallige liter elefantsæd.

Det er alt sammen pakket ind i et dybt forglemmeligt plot om to brødre, der ikke har set hinanden i ca. 28 år. Nobby (Cohen) er en lavkulturel hooligan, som har 9 børn og en smælderfed kone, der selvfølgelig leder til en række platte fat-jokes. Broderen Sebastian er MI6 agent med dertilhørende lækre sekretærer og pile med larvegift i, som selvfølgelig skal suges ud (gæt hvor Nobby må sutte gift ud fra). De to brødre må lære at samarbejde igen, for at bekæmpe en ond organisation, som prøver at snigmyrde den pacifistiske Rhonda George spillet af Penelope Cruz, som åbenbart er gået ind i det forkerte filmstudie den dag.

Den forsvundne charme
Det der tydeligst mangler fra de tidligere Cohen film, er en sympatisk og morsom hovedperson. Selvom Borat, Brüno og Ali G var spader i deres film, blev de aldrig decideret irriterende. Inden for de første 10 minutter af ’Grimsby’ har Nobby stoppet et stykke fyrværkeri op i røven og ytret så tåbelige ting, at jeg resten af filmen håber på, at skurkene endeligt får gjort kål på den irriterende hooligan.

Når resten af filmen så derfra eskalerer i vildere og dummere eskapader, bliver det ikke morsomt men derimod anstrengende. Så kan det godt være, at Cohen er mere modig end andre Hollywood-folk ved at vise alt fra kønsdele til flere kønsdele osv., men der er ikke meget i det, når jeg kun bliver frastødt i stedet for overrasket og underholdt.

Slutteligt kan jeg kun sige, at ’Grimsby’ nok er den dårligste film, jeg har set de sidste 10 år. Når en film får effekterne i ’Gods of Egypt’ til at ligne ILM på deres bedste dage er der noget galt, og når en den giver tilskueren sympati i stedet for foragt med Donald Trump, er det vel ret åbenlyst, at den har fejlet på alle områder.