Thomas Aslan har lavet en flot og stemningsfuld western. Det er bare ærgerligt, at den også føles lang på den ”dårlige måde”, da den har tendens til at være kedelig.
’Guld’ foregår i British Columbia i sommeren 1898, hvor der raser guldfeber i Klondike. Den tyske immigrant Emily Meyer (Nina Hoss) slutter sig til en lille gruppe af tyskere, der alle har tænkt sig at prøve lykken højt mod nord. Vejen til Klondyke er lang og går for det meste igennem ukendt terræn, derfor betaler de mange penge for en guide, der kan lede dem vejen. Han viser sig dog ikke at være pengene værd, men der er det for sent at gøre noget ved det, og gruppen på syv har forvildet sig godt ind i det canadiske vildnis.
Man vs. Nature.
Den vilde natur er sjældent et rart sted på film, hvilket vores gruppe også snart må sande. Hestene begynder at dø én for én, maden render ud og desperationen begynder at gribe om sig. Den ydre natur begynder at fremdrive den indre liggende natur i den lille gruppe – for hvem sætter normerne når man har forladt civilisationen? Filmen formår at skildre denne situation glimrende i forskellige scener, f.eks. da gruppen skal tage stilling til, om de skal hænge deres guide, der har snydt dem, eller lade ham gå.
Det kunne have været en god film, men…
’Guld’ kunne have været en rigtig god film, men det er den ikke og det er der forskellige grunde til. En af årsagerne er, at filmen er enormt langtrukken, hvilket især mærkes i de flotte skud af vores helte, der rider gennem vildnisset. Disse skud er der nemlig rigtig mange af, og de ligner til forveksling hinanden. Dette er ærgerligt, da disse billeder, man i første omgang blev betaget af og sammen med et simpelt guitarscore frembragte meget stemning, pludselig bliver kedelige, meget kedelige.
En anden årsag til at filmen ikke fungerer er et klichéfyldt subplot, der aldrig rigtig kommer til at give mening. Det viser sig at den ene cowboy i gruppen bliver jagtet af to kvægtyve for mordet på deres bror. Kvægtyvene er nogle stereotypiske ”badguys”, der er klædt i sort og har en benhård attitude.
Vores helte farer vild i et område der er seks gange så stort som Danmark, folk dør undervejs, heste dør undervejs, de løber tør for mad og folk bliver sindssyge. Naturen er utilregnelig over for vores lille gruppe, og man ved aldrig rigtig, hvad der skal ske med dem. Vores to kvægtyve derimod har ikke noget problem med at følge deres spor, deres heste har det fint, og de gider rejse ca. 1700 km. for at få hævn. Dette virker utrolig utroværdigt sammenlignet med resten af filmens handling.
Subplottet virker derfor som et fejlslagent forsøg på at mikse spaghettiwestern ind i en film, der ellers vi kategorisere sig som en art-film.
’Guld’ byder på flotte og stemningsfulde billeder, hvilket til en hvis grad gør den værd at se. Det er bare ærgerligt, at den hæmmer sig selv ved at være langtrukken, samtidig med at den ikke formår at bære sit miks af genrer.
