Der er ved at være gået så lang tid siden Gummi-Tarzans udgivelse i 1975, at de fleste generationer nu enten har læst bogen højt eller har fået den læst højt for sig i de danske børneværelser. Vi er således allesammen bekendt med Ivan Olsen, der ikke kan spytte langt og får buksevand og tæsk og har muskler, der ligner fugleklatter. Den tragikomiske klassiker om stakkels Ivan og hans magiske dag som en vaskeægte Tarzan er atter blevet filmatiseret. Resultatet er en film, der med magi og en legende tone spiller så meget med musklerne, at den sagtens kan give alle de andre danske børnefilm buksevand.

Af Kasper Vegeberg

Ivan Olsen er en ensom dreng i et ensomt hjem, hvor moren mangler, og farens eneste interesse i ham er at gøre ham ligeså klog og stærk som Tarzan. Men Ivan er hverken stærk eller klog, og det ved alle de andre børn i skolen. Derfor får han daglig tæsk og buksevand under øgenavnet “Gummi-Tarzan”. Medlidenhed er heller ikke til at finde nogen steder, indtil der kommer en heks til byen og lover Ivan en enkelt dag med styrke og hjerne som Tarzan. Nu gælder det for Ivan om at vise hele byen, ikke mindst skolens søde pige Lotte, at han kan alt det, som hans far ønsker, han skal kunne.

Sidste gang, Gummi-Tarzan viste sig på det store lærred, var i 1981, hvor han med Otto Brandenburgs hjælp kun fantaserede sig til sin dag som Tarzan. Men den pædagogiske realisme har man her droppet og holdt sig tættere til bogens magiske handling, hvor det er en sigøjnerheks, der hjælper ham. Gummi T viderfører dermed Kirkegaards egen pædagogiske elegance ved at fortælle en egentlig tragisk fortælling med eventyrligt og barnligt sind.

For pointen er ikke, at man kan blive, hvem man vil, hvis blot man ønsker det nok, eller at en genert lille lavklassedreng kan leve i respektfuld harmoni med bøller og forkælede blærerøve. Nogle børn får bare tæsk og mentale lussinger, fordi de er fattige og slappe, og nogle mennesker er bare ikke så talentfulde som andre. Og den eneste trøst er, hvis man kan finde nogen at være det sammen med.

Det betyder imidlertid ikke, at Gummi T er noget nær en socialrealistisk tåreperser. Hvilket forhåbentlig ikke er en overraskelse for nogen. Det er blot et ærligt stykke tegnefilm, der er i stand til at fortælle en sjov og eventyrlig, lille historie uden at pakke den ind i sukkersøde utopier. Der er således ingen løftede pegefingre eller moralske prædikener, men til gengæld en synlig vilje til at underholde sin målgruppe uden at tale ned til den. Det er dejligt forfriskende og lige i Ole Lund Kirkegaards ånd!

Desværre mangler denne friskhed og ånd i det visuelle. Karaktererne minder alt for meget om alle andre danske animationsfigurer sidenTerkel i knibe, og 3D-effekterne er ganske håbløse. Der er en lille kompensation herfor i et par drømmesekvenser, hvor moderne animationsteknik blandes med den originale tegnestil fra billedbøgerne i halvfjerdserne, men det er ikke nok til at rette op på de kedeligt animerede ansigter, de upersonlige omgivelser og den tåbelige fysiske komik.

En værdig humor er dog tilstedeværende i lydbilledet, der prydes med et velvalgt og velspillende skuespillerensemble. Nicolaj Kopernikus er energisk og fuld af overskud i sin rolle som Ivans far, og Ivan selv spilles fremragende af Thure Lindhardt, hvis stemmeskuespil kan henlede tankerne tilbage på Jesper Kleins lydlige præstationer i Thomas & Tim-dagene. Derudover har Signe Egholm Olsen og Bjarne Henriksen også sat hver sit personlige præg på filmen i to karakteristiske roller som henholdsvis den søde og kloge Lotte og den robuste slagter med en ligeså robust integritet.

Gummi T er et produkt, der stråler af dansk børnekulturs bedste egenskaber. Det er en lille produktion, der fortæller en lille historie om en lille personlighed, men gør det med stort hjerte og stor respekt for sit publikum. Produktionsværdien og den langsomme narrativ vil nok bevirke, at Gummi-Tarzan aldrig når uden for landets grænser, men det gør nu ikke så meget, for det er her, den klodsede forstadsdreng hører til. Og han fortjener således at blive oplevet af børn i alle aldre i de danske biografer.