Kitschede lydeffekter, utydelige genretræk og en overdramatisk Tom Cruise kan man sætte mange spørgsmålstegn ved. Dog giver kun ét genlyd ved det fanatiske vampyr-drama: Hvorfor har jeg ikke set den noget før?

Som en fanatiker for de kolde efterårsmåneder og Halloweens dunkle stemning, holder jeg særligt meget af at se gyserfilm på denne tid af året.

Jeg har sat mig for at udbrede min smag, når det gælder gysergenren. Gå på en form for skattejagt og opsøge både klassikere, jeg aldrig har fået set, og skjulte perler, når man kommer helt under overfladen.

Drømmeduo

Jeg har i lang tid erklæret mig både gyserfanatiker og Brad Pitt-fanatiker, og hans rolle som vampyren Louis de Pointe du Lac er en fryd denne Halloween-sæson.

Hans alsidige skuespil er selvfølgelig en vinder, og udseendet skader da ikke, men et ekko fra hans arbejde i ’Fight Club’ går igen i den her mærkelige kombination af kærlighed og special effects.

Omdrejningspunktet for dette 1994 vampyr-drama er Louis’ livshistorie (eller snarere dødshistorie), da han bides af Tom Cruises’ Lestat de Lioncourt. Louis havde ellers et desperat forsøg på selvmord efter hans kone døde i fødselssengen, inden han blev vampyr.

Det ligner nok ikke den førnævnte kultklassiker.

Jeg vil dog hævde, at begge film er klare eksempler på queer subtekst, om end i vidt forskellige genrer. Og i begge spiller Brad Pitt på sit hårde ydre og komplicerede følelser, der ligger bag.

Det bliver i familien

’Interview with the Vampire’ er et familiedrama.

Louis og Lestat har boet sammen i årtier. Den ældre, erfarne læremester får blodet i kog over den yngres uvillighed til at lære de udødeliges måder at leve på.

Og som både en forsoning og opblusning af konflikten kommer den unge Kirsten Dunst ind i billedet, som de forvandler og nærmest adopterer som deres datter.

Det ligner ikke en gyser, og måske er det ikke en gyser. Så hvorfor bruger jeg overhovedet tid på at skrive om den?

Det, der ikke bliver sagt

Midt i dens kitsch, blodspild, lange negle og overbrug af voice-overs bliver ’Interview with the Vampire’ et bemærkelsesværdigt og elskværdigt eksempel på queer subtekst i den overnaturlige genre.

Bogserien bag filmen, af den amerikanske forfatter Anne Rice, er i høj grad mere tydelig i, hvordan den beskriver de to mandlige hovedrollers forhold. Jeg vil dog på ingen måde hævde, at den subtekst er blevet slettet fra skærmen.

De to vampyrer, vi følger i filmen, nævner aldrig deres seksualitet eksplicit, og halvdelen af deres samtaler er stridigheder over den unge datter, der ultimativt splitter dem ad.

Så hvorfor er ’Interview with the Vampire’ alligevel en LGBT+-horror?

Forfatteren overvejede endda at erstatte Brad Pitts rolle med en kvindelig karakter, hvilket til dels er forståeligt i en genre, der i lang tid har været problematisk, når det kommer til deres repræsentation af queer personer.

Brad Pitt blev (heldigvis da), men det tyder på, at kompromiset var, at det med seksualitet ikke blev sagt højt.

Hvad der er til at finde i filmen, er sensualiteten af vampyrbiddet, de utallige kærtegn mellem de to hovedroller, og et forhold, der konstant trækker dem fra og tilbage til hinanden.

Kaos i centrum

Når jeg ser ’Interview with the Vampire’, tvivler jeg på, man overhovedet kan se den som noget andet end queer.

Om det så står mellem linjerne eller ej, så er det svært at undgå at se noget dybere i Louis’ overgang til det udødelige liv. Dertil kommer barnet, der uden tvivl knytter de to vampyrer til hinanden. De lange blikke, de giver hinanden, mens de suger livet ud af kvindelige tjenestefolk.

’Fight Club’ skriger hård maskulinitet i ansigtet på seeren. Men endnu mere en kritik af de forventninger til mænds følelser og udtryk samfundet putter på dem, så meget, at der ikke er andet tilbage end kaos.

Og i ’Interview with the Vampire’ er kostumerne ekstravagante, blodet er grotesk, men fremfor alt, så er det to mænds forhold til hinanden, verden utvivlsomt drejer sig om. Et forhold, der kun skaber kaos for dem og deres omgivelser.

Hvad der forsøges impliceret, bliver måske blot endnu mere åbenlyst.

’Interview with the Vampire’ er ikke en livshistorie, men en kærlighedshistorie. En ulykkelig en, hvor blikke, handlinger og visuals siger så meget end ord.