Christopher Landon bevæger sig ud på dybt vand, men hans nyeste film om en første date fra helvede kommer dog alligevel over målstregen med skindet i behold.

En kvinde vågner op på gulvet dækket af sit eget blod, og med sin mand i hælene på hende.

Hun kravler hen af gulvtæppet, mens hans silhuet bevæger sig ned af trappen. På den anden side af barnelågen er deres søn, der græder efter sin mor, og med en pistol for hovedet kastes vi ind i en ellers håbløs udseende situation.

I åbningsscenen af den nye gyserfilm ’Drop’ kæmper Violet (Meghann Fahy, ’The White Lotus’) for sit liv, og selvom det er et flashback, så kommer hun snart til at kæmpe for sin egen og sin søns overlevelse igen.

Efter at have udsat for og overlevet partnervold, og efter at have undsluppet sin voldelige eksmand, lever vores hovedperson som singlemor. Hendes ihærdige lillesøster får dog den tøvende Violet overtalt til at tage på en date med en fyr, hun har mødt online.

Og med en babysitter til sin femårige søn, overvågningskameraer i huset og en sympatisk udseende mand overfor hende, så virker det til at intet kan gå galt.

Det går dog hurtigt meget, grueligt galt.

Et vågent mareridt

Violet beholder sin mobil på bordet, og hendes date Henry er helt okay med det, da det trods alt er hendes første gang ude af huset, siden før hun har været alene med sin lille dreng.

Hvad hun forventer er en sms fra sin søster er dog i stedet en serie af mystiske billeder og beskeder fra en anonym afsender. I starten virker det da også som en harmløs joke med hjemmelavede memes, men de bliver hurtigt truende i karakter, jo længere Violet ignorerer dem.

Christopher Landon, der ellers er kendt for sine evner i gyserkomedie-regi med ’Freaky’ og ’Happy Death Day’, prøver her kræfter med en langt mere traditionel thriller, der såmænd er inspireret af hans kone, der på en ferie havde en lignende oplevelse.

Det er dog en langt mere intens og nervepirrende oplevelse for Violet. Ikke nok med at beskederne er sendt på Airdrop, et tegn på at hendes plageånd er til stede i samme restaurant som hende. Så forstærkes hendes angst kun da hun ser en fremmed mand i livefeedet på overvågningskameraerne i hendes hus, blot en etage under hvor hendes søn sover.

Ikke en instruktør på sin bedste dag

Vores hovedperson må nu kæmpe mod uret for at holde sin søn i live, og samtidig holde hovedet koldt overfor sin date og alle andre omkring hende, som alle kunne være mistænkte.

Landon holder mesterfuldt stramt fat i angsten, der strækker sig over hele filmen, og bibeholder en intensitet, der ellers hurtigt kunne være løbet ud i sandet.

Særligt arbejdet med lys er hvad der bærer filmen, og sørger for at den aldrig mister pulsen. Det flytter let og elegant publikums fokus frem og tilbage mellem vores mange aktører, og undgår forvirring, hvilket er kritisk i en film af sådan en størrelse.

Det er dog svært at komme udenom, at instruktørens dialog og overdramatiske sekvenser ender med at blive mere akavede end effektive, når det komiske aspekt af hans øvrige repertoire mangler.

Det er en seriøs film med seriøse temaer, og det er derfor kun godt de behandles med alvorlighed, men Landons håndtering af disse elementer bliver ærgerligvis kluntet. Det er tydeligt hvor langt mere komfortabel han er i det gakkede univers han ellers befinder sig i, og selvom han kommer fint ud på den anden side, så træder han stadig i dybt vand her.

Meghann Fahy er trods det dog fænomenal, og tackler de mest latterlige, malplacerede scener med et nærvær og hjerte, der redder filmen fra at give én dårlig smag i munden.

’Drop’ kommer helskindet over målstregen med et originalt koncept, og et stærkt cast, der puster liv i et ellers knap så helstøbt manuskript. Bag kameraet er Landon lige så stærk, og trods problemerne er det forfriskende med en film, der har styr på realismen når det gælder menneskers forhold med teknologi.

’Drop’ gør for Airdrop og første dates hvad ’Red Eye’ gør for flyture, ’Jaws’ gør for hajer, eller ’Rear Window’ gør for sine egne naboer – kort sagt, spiller den på den angst og mistro der kommer med at skulle bevæge sig ud i verden, og lægge sin tro i fremmede. Og trods fald på vejen, så er der brug for flere thrillers som den her.