Hvorfor skal jeg se en film, der hylder filmkunst og dens evne til at tryllebinde publikum gennem fortællinger, når den selv hverken har plot eller historie?

’Have You Seen My Movie?’ er en 124 minutter lang montage bestående af scener plukket fra 120 års filmhistorie, der foregår udenfor, bag ved, rundt om og inde i biografen. Heldigvis er der en mening med galskaben. Det hele kommer til sin ret i en veludført og nøje tilrettelagt collage, der langt fra virker tilfældig. Selvom konceptet ikke giver meget mening på papiret, byder denne kunstfilm på en helt særlig filmoplevelse, der går langt udover lærredet og det sædvanlige.

Genkendelsens glæde
Vi ser alt fra den stakkels romantiker, der står efterladt i silende regn foran biografen med to billetter i hånden, til instruktøren, der krummer sig sammen i biografsædet af nervøsitet. Vi ser den snigende hånd, der forsøger at ramme sin sidemakkers, og de rebelske teenagere, der kaster med popcorn. Blitz, rød løber og stjerner til premierer i Hollywood. Dernæst drive-ins og fedtede hotdogs. Røgsløret fra cigaretter i projektørlysets skær. Ham, der stortuder, og hende der snorksover. Og ikke mindst stress i operatørrummet når filmstrimlen knækker.

I sammensætningen af de mange scener sker noget magisk. Med et velkomponeret lydbillede flettes scenerne sammen med hinanden. Premieren af en 00’er actionfilm deler publikum med en fransk nybølge-film. Nogle gange i konstellationer, der får scenernes oprindelige betydning til at give helt ny mening.

En filmnørds våde drøm
Det er som at gå på opdagelse i filmens univers, hvor nogen har gjort et kæmpe stykke benarbejde, så man ikke selv behøver. Konceptet lægger op til konkurrence i namedropping for filmnørder, der vil sidde og nikke genkendende til scener, de har set før. Heldigvis bliver kunstfilmen aldrig prætentiøs eller kedelig.

Man kan være med, selvom man ikke er film-connaisseur eller har set de tusindvis af film, værket består af. Flere finurlige scener fungerer i egen ret uden resten af ophavets kontekst. Som John Travolta, der læner sig frem i biografsædet af begejstring og citerer slutscenen i ’Touch of Evil’ eller Mickey Rourke, der sniger sit lem ind under popkornene og venter på, at sin popkorneædende date opdager overraskelsen.

Er det mig, du kigger på?
Virvaret udspiller sig på tværs af tid, genrer, stemninger og visuelle udtryk, og det, der binder det hele sammen, er biografens rum og os, publikum, der har sat sig i biografsæderne og skaber sammenhæng mellem de ellers vidt forskellige scener. Filmen handler ligeså meget om film, som den handler om os, der ser dem.

Selvom den pågældende biograf desværre ikke kan indfri den enorme lyst til popkorn, man får af at se ’Have You Seen My Movie’, bør enhver filmglad onde sig selv, at tage ind og se den. En kærlighedserklæring til filmhistorien, biffen og biografgængeren, som gør én forelsket, hvis man ikke allerede var det.