Amat Escalantes film ’Heli’  præsenterer os ikke for et Mexico, der er rart at leve i. Til gengæld leverer han en vellavet film, der, på trods af sit velkendte tema, i høj grad er værd at se. 

Heli (Armando Espitia) er en nybagt far på 17 år, der forsøger at få sit og sin families liv til at fungere. Han lever sammen med sin kone, søster og far i et lille hus ude på landet i Mexico. Familien har ikke mange penge, men Heli forsøger, sammen med sin far, at holde dem økonomisk på fode ved at arbejde på den lokale bilfabrik.

Deres ellers rutineprægede liv ender en dag brat, da en gruppe korrupte politimænd trænger ind i deres hjem og forlanger at få det kokain tilbage, der er blevet stjålet fra dem.

Heli har ikke stjålet kokainen, tværtimod ønsker han slet ikke at have noget med stofferne at gøre. Han vil bare passe sig selv og sørge for sin familie. Men i et område, hvor korruption og kriminalitet er så gennemtrængende, får man ikke altid lov til selv at vælge. Pludselig ender man i en absurd situation, hvor man sidder bagbundet på en sofa og ser på, at ens søsters alt for gamle kæreste får sat ild til sine kønsorganer.

Ay caramba

Når der en sjælden gang bliver vist en film fra Mexico i de danske biografer, tegnes der et billede af et land, der langt fra er et rart sted at være. Det er fyldt med korrupte mennesker, stoffer og vold.

Hvor er alle de flotte steder vi har hørt om, fra folk der har været der?  Hvor er alt det eksotiske og lukrative vi kender fra ’Paradise Hotel’?

Det pæne Mexico bliver sjældent præsenteret på de film, vi får lov at se i vesten, men det er der måske også en god grund til. ’The Mexican Drug War’ startede officielt i 2006 og har stået på lige siden. Krigen har kostet over 100.000 mennesker livet, og over 20.000 er meldt savnet. Ofrene er ikke kun politimænd og narkohandlere. Der også almindelige mennesker som Heli, der, uden at være herre over det, ender som et offer.

Når et land har så stort et problem, som Mexico har med salg og produktion af stoffer, er det ikke mærkeligt, at mange af landets historiefortællere henter deres inspiration derfra. Dette gør, efter min opfattelse, heller ikke noget. Så længe der bliver leveret et godt produkt som f.eks. ’Heli’.

’Heli’ er en stærk film                      

’Heli’ er en barsk film, der på ingen måder forsøger at forskønne vold eller skabe stereotypiske mexicanske forbrydere, som vi kender dem fra f.eks. ’Breaking Bad’ eller ’Desperado’. I denne films univers løser det ingen problemer at få ram på én ”bad guy” – det er problemet for stort til.

Filmen er utrolig stemningsfuld, hvilket ikke mindst skyldes fremragende skuespil og flotte billeder. Dens eneste minus er, at den til tider kan virke langtrukken, men det ikke mere end man stadig formår, at blive fastholdt i filmens univers.