Hesten fra Torino

Af Emma Sutcu.

Den ungarske instruktør Belá Tarr, slog med filmen Hesten fra Torino, benene væk under publikum til den tyske filmfestival i år og vandt sølvbjørnen. Hvilket er forståeligt efter man har set denne magiske film.

Hesten fra Torino tager udgangspunkt i den lille anekdote om den tyske filosof Friedrich Nietsche der en dag i 1889 ser en hest blive mishandlet og kommer den til undsætning. Derefter bliver Nietsche sindssyg til den dag han dør. Denne film handler om hvad der efter hændelsen skete for hesten og dens ejermand.

Filmen er i en klasse for sig selv og historien spiller sig ud på sin helt egen måde. I sort/hvid billeder, blidt ledet på vej af en fortællerstemme der langsomt beskriver det allermest nødvendige, får vi en historie der handler om en omvendt skabelsesberetning. Modsat Gud der skabte verden på syv dage, bliver vi vidne til hvordan en gammel bondemand og hans datter går i forfald henover syv dage. Det starter med at hesten, som sikrer ham arbejde strejker. Dernæst går lyset ud. Der sker få, men effektive hændelser, som stiller dem i vanskeligheder og deres overlevelse er på spil. En spændende ide der virker forbandet godt. Primært p.g.a. det fænomenale skuespil.

Filmens replikker er sparsommelige og i løbet af de 2,5 timer filmen varer, bliver der kun benyttet 30 indstillinger, hvilket betyder at der er ekstremt lange shots. I disse lange sekvenser ser man nogen gange kun personerne når de går forbi kameraet, og ellers må man bare vente på at der sker noget. En højst effektfuld løsning. Man skal være klar på en film, hvor musikken og billederne er omdrejningspunktet for en stor del af oplevelsen.

Dette er en kunstfilm, det er avantgarde og det er de i allerhøjeste grad, dog på den gode måde. Det er ikke en film med hurtige replikker, tunede biler og lækre babes. Og der er ingen onde eller gode som man kan holde med. Man skal lægge alle sine film-klicheer og forventninger til side og koncentrere sig om den unikke historie, hvis man vælger at se Hesten fra Torino. Dette er ikke skrevet for at advare dig, men er mere ment som en vejledende bøn, for ved hjælp af et melankolsk persongalleri, dystre billeder akkompagneret af tung musik, vil du få en sanselig oplevelse ud over alle grænser.

5 ud af 6 stjerner.