En mand med en baby i favnen og sin hvide sneleopard ved sin side bevæger sig gennem en oversvømmet universitetshave i tusmørke. Manden er Lord Asriel og barnet ingen anden end Lyra Belacqua.
Navne, der helt sikkert giver genkendelig genklang i hovedet på fans af Philip Pullman’s bogserie ’Det gyldne kompas’.
Bøgerne bag den nye HBO-serie har solgt flere hundredtusinde eksemplarer over hele verden. Alligevel snakker vi ikke lige så meget om dem, som vi gør om Harry Potter og Hogwarts eller John Snow og Winterfell, dog har Lyra og Jordan College en særlig plads i manges hjerter.
Spørgsmålet er, om serien kan leve om til det massive pres, der hviler på dens skuldre. For kan man både tilfredsstille fans af bøgerne og direktører, der savner ’Game of Thrones’ streamingtal?
En kompleks efterfølger til bøgerne
Det var ikke på et oversvømmet campus i et andet univers, bøgerne startede. Man har nemlig valgt at forlænge historien i den nye serie. Måske simpelthen bare fordi, der ellers ikke havde været nok indhold til otte timers fjernsyn.
Derfor ser vi denne gang ikke alene Lyras perspektiv, vi følger også lille Billy Costa, Roger, Marisa Coulter og en række af bad guys fra ”Den Teologiske Øvrighed”. Så store ændringer fra det originale, er nok til at gøre enhver ultrafan nervøs, særligt efter at have set, hvad ’Det Gyldne Kompas’-filmen gjorde ved historien. Men her virker det!
Vi ser både det magtfulde steampunk-agtige Oxford (hvor Lyra voksede op), et overklasses London i Art Deco-stil, venlige gypsiers både og den kolde vej mod nord. Der er lagt op til drama i det fantastiske univers, på Lyras vej mod at redde de mange kidnappede børn og opdage mere om hvordan selve universet hænger sammen.
Selvom man har valgt at lave enkelte ændringer, står kernen i historien kun endnu stærkere frem. Plottet får nuancer og dybde, uden at bytte rundt på kronologier og rive kæber af isbjørne.
Også en efterfølger til dem, der ikke kender bøgerne
Det kan måske hurtigt komme til at lyde som om, serien kun er til dem, der allerede kender bøgerne ud og ind. Men det er langt fra tilfældet.
Den baggrundsviden, der er brug for til de nytilkomne i universet, bliver præsenteret let og elegant. Man når knap at tænke ”Hvad er en daimon?”, før en ubemærket replik eller et smuk setdesign forklarer at dyrerne ved Lyra og Rogers side er fysiske manifestationer af menneskenes sjæle.
Hele opbygningen af fantasy-verdenen gøres troværdig af et stort arbejde med rekvisitter, kostumer og CGI. Man får lyst til at gå direkte ind i Lyras Oxford og tvivler sjældent et sekund på, at alle mennesker har en ydre sjæl i form af et dyr, at støv har en magisk kraft, eller at det eneste rigtige transportmiddel da selvfølgelig er en zeppeliner.
De store skuespilpræstationer fra blandt andre Dafne Keen, James McAvoy, Lin Manuel Miranda og ham, der spillede Dudley i ’Harry Potter’, gør eventyret sindssygt medrivende at følge med i. Særligt Keen fanger med sit portræt af hovedpersonen Lyra, det perfekte miks af det naive, barnlige og forvirrede, men med et indre af rendyrket mod.
Måske endda en efterfølger til Game of Thrones?
Siden man afgjorde, at sæson 8 ville blive finalen af ’Game of Thrones’, har HBO måtte finde løsningen på et stort problem. Hvad skal sælge deres streamingtjeneste, når dette årtis mest populære serie lukker og slukker?
Det er en problematik, der ikke er nem at overkomme. Og det er svært at forestille sig en ny serie i samme skala som det allestedsnærværende ’Game of Thrones’. Men heldigvis har HBO fundet en fantastisk efterfølger i ’His Dark Materials’.
Det er en relativt sikker serie at forsøge sig med. ’His Dark Materials’ taler, på samme måde som ’Game of Thrones’ og ’Harry Potter’, til det fantasyglade mainstream-segment. Alligevel er der hverken sparet på noget eller sprunget over, hvor gærdet er lavest. For samtidig kommer serien med religionskritik, fantastisk skuespil, lækker musik og livagtig CGI.
Alene introsekvensen og det vidunderlige tema gør det svært ikke at forestille sig endnu en fuldstændig ikonisk serie. Nu hvor The Iron Throne er overgået til valgkongedømme, er jeg derfor mere en tryg ved at nominere ’His Dark Materials’ til arving af streamingtronen.
