I animationsfilmen Hjertets hvisken gives et nænsomt indblik i den 14-årige pige Shizukus begyndende liv som teenager. Sat i en japansk nutid, er tilskueren havnet midt i en familieskildring, hvor Shizukus arbejdssomme forældre helst ser, at hun som sin storesøster starter på universitetet. Dette konflikter med den mere kreative piges ønsker om at lave musik og læse bøger på biblioteket. Og midt i det hele møder hun (måske) den store kærlighed i drengen Seiji, som hun indtil da, kun har kendt via de udlånskvitteringer bagerst i de lånte biblioteksbøger.

Tegnefilmskaberen Hayo Miyazaki har gennem snart en menneskealder via sit eget filmstudie; Gibli fornøjet børn og voksne verden over med sit magiske figurgalleri, flotte animationer og ikke mindst gode historier. I Danmark har man først inden for de seneste ti år, takket være folkene hos Camera film, kunne opleve film som Min nabo Totoro, Porco Rosso og nu Hjertets hvisken, hele 18 år efter at den oprindelig havde premiere i hjemlandet Japan.  Filmen der er instrueret af Miyazakis kollega Yoshifumi Kondo efter et manuskript af mesteren selv baseret på en mangategneserie, er på sin vis et stykke væk fra det magiske og drømmende univers, som de fleste kender Miyazaki for. I stedet møder tilskueren en mere ”normal” japansk hverdag, med skolegang, arbejdspressede forældre og et teenageliv, der på trods af kulturforskelle mellem øst og vest virker genkendelige fra vores egen hverdag. En pointe der understreges fint i filmens start, hvor John Denvers Country Roads omplantes til japanske forhold, idet Shizuku og veninderne øver og ændrer sangen med henblik på at optræde med den i skolen. I Den alternative version hedder sangen nu Concrete Roads og er et mere satirisk billede på hvad storbyen har gjort ved naturens udseende.

Den version finder drengen Seiji tilfældigvis da pigerne glemmer den, hvilket resulterer i et første møde af mange, hvor vores hovedperson forundres og fascineres af drengen og ikke mindst det særlige hus han bor i, som er eget af drengens onkel. I dette hus støder Shizuku på den ulykkelige, men også magiske kærlighed da hun møder ”Baronen” – der er en fornemt klædt rævefigur.

At kærligheden ikke er nem i det hele taget, erfarer vores hovedperson da venindens kærlighed til en dreng, viser sig at være ugengældt, men i stedet rettet mod Shizuku selv, som derved for første gang må opleve at være den der afviser en drengs kærlighedserklæring. Samtidig skal hun finde ud af sine egne tiltagende følelser for Seiji.

Hjertets hvisken er en film som på trods af sin lange vej til de danske biografer, virker tidsløs i sin kredsen om følelsen af at være ung og usikker på sig selv, samtidig med at verden føles som fyldt at uanede muligheder. Kondo & Miyazakis lydhørhed og sans for de visuelle detaljer, gør at man suges ind og lever med karaktererne i al deres ungdommelige naivitet, glæde og bekymringer. Endelig er den visuelle side præget af den velkendte stil med sans for små detaljer, der er med til at give det todimensionelle univers en dybde og personlighed som mange nyere 3-D animationer mangler.

Hjertets hvisken er noget så sjældent som en animationsfilm for voksne, der ikke har glemt hvor svært det var at være ung!