Med et raseri der kan spores tilbage til ursuppen, tørner mor og søn sammen i en navlestrengsforbundet konflikt med et skrig af længsel efter uafhængighed og samhør i Lynne Ramseys tredje film Hvad med Kevin? (org. We Need to Talk About Kevin).

Tilda Swinton er den frie og ambitiøse Eva, der sætter karrieren på standby da hun sammen med sin mand, Franklin, bliver gravid. Franklin er en rar, tillidsfuld og rummelig mand og han spilles troværdigt, som altid, af John C. Reilly som jævnligt castes i denne type roller, hvor han vinder tilskuerens sympati og er det ”normales” omdrejningspunkt (Chicago, Carnage). Men i Hvad med Kevin? bruger Lynne Ramsey Reillys rare mand ganske anderledes, ved netop at vise os at nok er han alt det ovenstående, men han er også hamrende naiv og farligt overbærende overfor sin kones tiltagende bekymringer omkring sønnen Kevin.

Kevin er et anderledes barn helt fra begyndelsen. Som 5-årig nægter han fx at blive renlig, som 2-årig gider han ikke lege med sin mor og han er generelt ligeglad med hendes forsøg på at give ham omsorg og kærlighed. Han er besværlig langt udover det normale, men der er også noget manipulerende og med alderen tiltagende ondskabsfuldt over ham. Kevin er… unaturlig. Da Eva ikke ser ud til at have det hverken nemt eller naturligt med at være mor, bliver det efterhånden nærliggende at undre sig over om Evas modvilje og besværligheder har påvirket Kevin til at blive det slags barn han er. Det hele sættes i relief da Kevin som 15-årig begår en forfærdelig ugerning der berører hele lokalsamfundet.

Tilda Swinton er med sit drengede ydre skabt til en rolle som en kvinde der mistænkes for at være en dårlig mor. Hendes krops manglende frodighed og den hårdhed hun kan tillægge sit ansigt taler til en forestilling om den mandhaftige kvinde, som både er uforståelig og mistænkelig. I gamle dage endda associeret med fanden selv. Men Tilda Swinton brillerer som ofte før ved at spille mod sit ydre, selvom dette er inkorporeret i historien. Ezra Miller er superbt castet som Kevin, en smuk teenager med et ansigt der kan lyse op et øjeblik og det næste være isnende koldt. Miller holder sin del af skuespiltrekanten oppe og  evner fuldstændig at gribe den karakter han spiller og den historie han er med i. Miller er et talent der bestemt er værd at holde øje med.

Udover skuespilpræstationer i top, er filmen rig på både billedside og lydside. Den er fuld af ledemotiver som kun langsomt giver mening – fra den underligt tikkende lyd man ikke kan placere i første billede til den røde farve, som først viser sig i et glimt fra den unge Eva, som erotisk og næsten visceralt lader sig bade i tomater under La Tomatina festivalen i Spanien.

Det er den intense, belastede og vrede sameksistens som hverken søn eller mor kan frigøre sig fra der er filmens kerne og som undervejs giver en nervøse trækninger af skræk for hvad udkommet mon er. Onde børn er ikke barnemad, men i Hvad med Kevin? stikker tematikken dybere end det. Filmen er ikke en gyser, men den er uhyggelig og den er skræmmende, og den efterlader tilskueren omkranset af en flimrende hinde af uro og refleksion som ikke kan krattes af lige med det samme. Det er en af de film man bliver nødt til at se igen – så god er den!

Fotos: SF FILM

Af Dorte Winkler