Instruktøren Lisa Jespersen debuterer med et komediedrama, der på klogeste vis illustrerer, hvilket morads af følelser familieforhold kan forårsage.

En ung kvinde ligger udstrakt på en mark. Omkring hende græsser køerne rundt i deres egen verden. Hendes øjne er lukkede, og ansigtet er lagt i koncentrerede folder. Nu rejser hun sig op, tager kondiskoene af og placerer langsomt foden i en kokasse. Som om hun på den måde kunne gå i symbiose med jorden under hende og lindre den stærke følelse af fremmedgjorthed over for sit barndomsland.

Kvinden på marken hedder Laura (Rosalinde Mynster). Hun lever normalt et bohemeliv i København sammen med sin smarte forfatterkæreste (Thomas Hwan). Hun er, efter mange års fravær, ”hjemme” på forældrenes gård for at deltage i broren Janniks (Adam Ild Rohweder) bryllup.

Igennem skolegangen blev Laura groft mobbet af en pige ved navn Catrine (Anne Sofie Wanstrup), og nu viser det sig, at det er den selvsamme Catrine, hendes bror skal giftes med.

Lauras familie forstår ikke hendes frustration over dette. De vil bare gerne fejre bryllup og have nogle hyggelige dage. Endnu engang føler hun sig svigtet. For ingen hjalp hende som barn.

Catrine har taget den tomme plads, der opstod, da Laura flyttede, og nu vil Laura have den tilbage. Konflikten mellem dem forvandler bryllupsforberedelserne til en krigszone, hvor situationer som bordpyntning bliver et minefelt. Som var de tilbage til barndommen og kæmpede om den sidste stol i stoleleg.

Følelsernes kompleksitet

Filmen imponerer særligt ved dens raffinerede evne til at skildre kompleksiteten i de følelser, karaktererne oplever. At man ikke blot indeholder én følelse, men sagtens kan være både vred og sorgfuld på samme tid, og at der ofte kan være kort mellem modsatrettede følelser som tristhed og glæde. 

I en scene diskuterer Laura med sin bror, hvor han frustreret udbryder ”Typisk dig altid at se ned på folk. Det kan godt være, jeg ikke går i det rigtige tøj eller stemmer på et latterligt alternativt parti, dyrker sex med mænd, kvinder og dyr, og jeg ved ikke hvad. Men du skal fandeme ikke have ondt af mig”. Scenen slutter med, at de driller og dasker til hinanden, og man mærker, at konflikten har bund i de tos dybe tilknytning.

Den tydeligt dybfølte intention om at skabe nuancerede, hele og autentiske karakter indfries til fulde. Ligeledes evner skuespillerne at levere dejligt troværdige replikker. Manus undgår stort set floskler og klicheer, som ellers ligger lige for, når man udforsker forskellene mellem land og by. Alt dette gør filmen en fryd at overvære.

Dog har filmen i sidste halvdel for travlt med at afrunde visse konflikter. Man mærker det desværre meget tydeligt, for en af filmens styrker er netop, at den ikke behandler de komplekse følelsesmæssige situationer, som noget der hurtigt kan løses. Man kunne sagtens have brugt mere tid og ladet tingene folde sig langsommere ud, for filmen er kun 91 minutter lang.

Hun lyser hele rummet op

Skuespilsniveauet  er meget højt. Særligt to funkler ekstra stærkt, og deres præstationer rørte mig dybt.

Rollen som Laura vokser lige så naturligt ud af Rosalinde Mynster, som en blomst folder sine blade ud, når den vågner. Hun gestalter hele følelsesregisterets enorme landskab, som Laura går igennem, med overlegen selvfølgelighed. Man mærker tydeligt, hvor meget hun kæmper for at kontrollere sine følelser, og hvor splittet hun er. Men lige så naturligt spiller hun glæde frem, og når hun gør det, lyser hun hele rummet op.

Adam Ild Rohweder bringer på samme måde broren Jannik til live. Fuldstændig lydefrit bevæger han sig imellem de lette og tunge følelser. Hans store, følsomme øjne udtrykker sindsstemningen med en beundringsværdig ægthed.

Det er yderst glædeligt, at filmen er en del af Biografklub Danmark-ordningen, for den fortjener et stort publikum! Jeg er sikker på, at mange vil kunne genkende sig selv i en af karaktererne og på den måde få mulighed for at perspektivere til sin egen situation, om man så var den, der forlod reden eller blev det sted, man er vokset op.

Jeg glæder mig allerede intenst til at se nyt fra Lisa Jespersen talentfulde hånd.