Raoul Peck leverer intet mindre end et mesterværk, pakket med et lyrisk punch, der sender en i gulvet fra første replik.
Hvordan laver man en dokumentar om en person, der i levende live var så animeret og fascinerende, at det kan virke næsten afskrækkende at overføre den vitalitet til film.
Man lader manden fortælle historien selv.
’I Am Not Your Negro’ er i og for sig ikke en dokumentar om James Baldwin, men det er uomtvisteligt ham der er filmen.
Baseret på forfatteren Baldwins eget ufærdige manuskript, ’Remember This House’, dissekeres USAs forhold til race. Som knudepunkter i fortællingen er hans tre venner – Medger Evers, Martin Luther King Jr. og Malcolm X. Tre mænd der alle var yngre end Baldwin, og endte deres liv, før de fyldte fyrre for enden af snigmorderes kugler.
Power ord
Jeg kendte ikke til James Baldwin, før denne film. Men nu står navnet mejslet ind i min hukommelse.
Eftersom han døde i 1987, har man måtte finde en anden til at læse hans ord. Valget er faldet på Samuel L. Jackson. Men det er ikke ”nu-leverer-jeg-en-monolog-der-smadrer-ud-igennem-lærredet-i-dit-fjæs”-Jackson. Faktisk gik der en halv time, før jeg genkendte stemmen. Det er en afdæmpet dog stadig kraftfuld stemme levering, og uden tvivl en af de fornemmeste voice-over præstationer jeg har oplevet i mange år.
En af grundene til dette findes i Baldwins kraftfulde ord. Der er momenter af håb og glæde, men mest af alt er der indignation, vrede og frustration. De stærkeste leveringer af disse finder man i arkivklip med Baldwin selv – blandt andet denne bid fra et interview i 1963:
”I can’t be a pessimist because I’m alive. To be a pessimist means you have agreed that human life is an academic matter, so I’m forced to be an optimist. I’m forced to believe that we can survive whatever we must survive. But…”
Ordene har en snert af optimisme, men måden han siger dem på emmer af bekymring og desillusion. Især det ”but” der får lov at hænge, mens han tager sig til hovedet i en nærmest opgivende gestik.
Mesterligt puslespil
Peck har konstrueret ’I Am Not Your Negro’ ved hjælp af arkivmateriale, stillbilleder, TV-klip, simple animeret sekvenser og så scener fra spillefilm. Baldwin bruger nemlig flere gange scener eller film til at illustrere sine pointer.
Peck griber dette og lader Jackson recitere Baldwins ord henover disse scener for at understrege Baldwins pointer. Som eksempel kan nævnes slutscenen i ’In the Heat of the Night’ der bliver brugt til både at italesætte den puritanisme, der herskede i klassisk mainstream Hollywood, samt hvordan det ofte benyttet ”slutkys” burde fortolkes.
Det er intet mindre end fænomenalt, hvor meget punch og relevans den her film besidder. Udgangspunktet er ganske vidst raceforhold i USA set fra Baldwins synspunkt og tid, men de samme problematikker er stadig gældende den dag i dag. Der er også en universalisme, hvor geografien og aktørerne kan udskiftes. I sidste ende handler det om, hvordan vi behandler hinanden som mennesker.
”I’m terrified at the moral apathy, the death of the heart, which is happening in my country. These people have deluded themselves for so long that they really don’t think I’m human. I base this on their conduct, not on what they say. And this means that they have become, in themselves…moral monsters.” – James Baldwin
