Hvordan skal man være voksen, hvis man ikke har en synlig rollemodel? Dét spørgsmål bliver taget op i ’Bull’, hvor valget mellem stoffer og tyreridning sætter teenage-eksistentialismen på højkant.
Vi befinder os i en lille bitte by i de amerikanske sydstater. Varmen stiger og sveden drypper af panden.
Kris (Amber Havard) er i en sårbare teenagefase med en mor i fængsel, bedstemor der er syg og en lillesøster der skal opfostres.
En aften bryder Kris sit moralske kompas og holder impulsiv fest i naboen Abes (Rob Morgan) tomme hus. Dagen efter finder Abe sit hjem smadret og konfronterer Kris. Så nu må Kris bide i det sure æble og gøre tingene godt igen.
Et forhold åbenbarer sig mellem Kris og naboen Abe, og de finder ud af, at de muligvis kan lære noget om livet af hinanden.
”Bull” centreres om de omgangskredse Kris må opsøge, når man ikke har en rollemodel at se op til. Igennem filmen må Kris gøre op med sin fattige opvækst og enten træde ind i et voksenliv fyldt med stoffer og alkohol eller ty til tyreridning som professionel sport – et farligt erhverv, hvor hun dog kan tjene til dagen og vejen.
“It doesn’t get more American than this”
Det er ikke svært at forestille sig, at det fattige liv i de amerikanske sydstater er forfærdeligt. Arbejdspladserne er få, og især for én som Kris.
For hvad kan man gøre med de midler, man har, og hvordan kan de bære én videre i livet?
Kris er den uheldige heltinde man må heppe på, men jeg er lidt i tvivl, om det faktisk er dét, jeg vil.
Filmens anden hovedperson manifesterer sig i tyreridning. En ekstrem-sport med mexicanske rødder, der tiltrækker masser af tilskuere.
I virkeligheden må Kris vælge mellem pest eller kolera. Mellem stoffer eller ekstrem-sport.
Det er dér, hvor filmen formår at vise en anden side af det lykkelige og frie amerikanske liv, for er det virkelig frihed at skulle vælge mellem to ekstremer?
Filmen giver ikke et romantiseret syn på dét at bo i sydstaterne. Det er grimt, og det er tarveligt.
En eksplosion, der aldrig eksploderer
Filmens handling er let og fordøjelig, men hverdagsbilledet er alt for døsigt. Det går så langsomt, at jeg bliver i tvivl om, hvor handlingen egentligt er på vej hen.
På ingen måde interesserer jeg mig for om karaktererne får succes, eller om Kris vælger den rigtige vej i livet. Det er som en dokumentar uden et fængende narrativ.
Filmen er til tider rørende, men det kommer ikke i forbindelse med karakterernes valg eller følelser. Det er de vilde billeder af tyreridningerne jeg (meget overraskende) blev fanget af.
’Bull’ er en grov fortælling om hverdagens eksistentialisme, men fejler desværre i at inddrage publikum på dens lange rejse.
’Bull’ er Månedens Film i August ved Cinemateket, og har premiere d. 20. August.
