Vigtig og vedkommende fortælling fra det danske mindretal, der aldrig når de stormfulde højder.

I kølvandet på 2. Slesvigske Krig i 1864 dannes der et dansk mindretal i, hvad der ender med at være Tyskland. Det, vi i dag kender som Sønderjylland. Danskere sendes derfor i krig for tyskerne, da Første Verdenskrig bryder ud. Det er den dansk/tyske rodebunke, vi møder i ‘I krig og kærlighed’.

Esben (Sebastian Jessen) og hans makker Jes (Morten Brovn Jørgensen) vender sårede hjem fra krig til deres koner og i Esbens tilfælde også en søn. En søn, der i mellemtiden har knyttet sig til en anden faderfigur; den tyske pilot Gerhard (Tom Wlaschiha), der tydeligt drømmer om at indgå i en familiær relation med Esbens kone Kirstine (Rosalinde Mynster).

Der er med andre ord dømt trekantsdrama på trekantsdrama fordi konerne ikke helt har kunne klare sig, imens mandfolket var udsendt.

Skal det nu være moderne? 

At iklæde en håndfuld af de bedste danske skuespillere tøj fra starten af 1900-tallet og lade dem lege rundt blandt bindingsværk og brosten, får ikke nødvendigvis tidsmaskinen til at fungere. Selvom det er rasende dygtige skuespillere, kan jeg ikke høre forskel på, om vi er i 1910’ernes Sønderjylland eller en dansk provinsby i 2018.

Når det så er sagt, bliver der fra både ind- og udland vist vanvittigt smukke billeder, der giver ægte “alting var bedre i gamle dage”-følelse – lige på nær nogle lidt skrabede CGI billeder. Der bliver man glad for, at fremtiden også har noget at byde på. De for tiden meget populære droneskud er der også fyret godt op for, og selvom det unægteligt gør det hele lidt moderne, synes jeg det er befriende flot.

En spegepølsemad  

‘I Krig og Kærlighed’ er som et rigtig fint rugbrød. Bundsolidt, mættende, saftigt, mørkt, velkendt, uundværlig og elsket af mange. Det ellers dejlige rugbrød har også fået lidt for længe i ovnen. To timer og femten minutter. Alligevel kan det ikke stå helt alene. Der er måske ikke smurt tykt nok på, og en god sønderjysk spegepølse ville klæde den. Lidt mere fedtet, lidt mere røget, tilsmagt med salt og peber og ikke mindst ægte Sønderjysk.

Veteranroman

I krig og kærlighed gælder alle kneb som bekendt. ‘I Krig og Kærlighed’ gør dog kun brug af de mest velkendte af dem, og meget lidt af fortællingen er særlig original. Det store kærlighedsdrama er måske i det hele taget lidt tynget af ofte at soppe rundt i de samme klichéer (se bare titlen). Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at genren har et stort publikum, der gerne bruger over to timer i en biograf på en god kærlighedshistorie. Det tager jo cirka samme tid at læse en lægeroman.