En fars kamp for retfærdighed for sin døde datter er rig på patos og strygere, men lidt lang i betrækket til tider.

Filmatiseringer er en vanskelig ting. Man skal være tro overfor kildematerialet, men også være kritisk nok til at udelade og ændre, så man sørger for at filmen holdes interessant.

Når filmen så endda er baseret på en bog, der skildrer virkelige begivenheder, så bliver det endnu mere vanskeligt. En adaption af en adaption efterlader ikke ligefrem meget legerum for de kreative filmfolk, medmindre de har en meget stærk vision.

André Bamberski (Daniel Auteuil) er en ganske almindelig revisor med en kone ved navn Dany (Marie-Josée Croze) og to børn. Han arbejder i Marokko, hvor hans kone indleder en affære med den karismatiske læge Dieter Krombach (Sebastian Koch). André opdager affæren og rykker familien tilbage til Frankrig i håb om det stopper der. Men Dany og Krombach fortsætter i det skjulte, så André lader sig skille.

I 1982 er børnene så på sommerferie hos Dany og Krombach, hvor datteren Kalinka dør under det, der skal vise sig at være mystiske omstændigheder. André begynder hurtigt at fatte mistanke til Krombach og fra da af begynder 30 års kamp for at få retfærdighed for sin afdøde datter.

Næsten for godt til at være sandt
Med mord, sex og international politik er der lagt an til spænding og intriger. Filmen er baseret på Bamberskis egen bog og det er derfor hans oplevelser og synsvinkel, vi ser tingene fra. Deri ligger både filmens styrke og ulempe.

Man får et fint og klart af billede af Bamberski som en mand besat. Han helmer ikke, før han ser Krombach bag tremmer for sin gerning, hvad end prisen måtte være. Det ender så til gengæld med at være lidt af en solo mission. Han har ganske vist hjælpere (en advokat, en oversætter og støtte fra sin nye kæreste), men det ender med at være meget Bamberski. Ligegyldigt hvor god Auteuil er, så bliver det for repetativt.

Begivenhederne bliver præsenteret i den rækkefølge de skete, på nær starten hvor vi ser en ældre gråskægget Bamberski blive anholdt på et hotelværelse. Filmen vender tilbage til denne tid flere gange, indtil fortidens begivenheder indhenter nutiden. Det er et klassisk fortælletrick og det fungerer ganske fint. Har han slået Krombach ihjel eller hvad er der sket?

Velkendt og kedeligt
Det er Auteuils film og han leverer en ganske solid præstation, som dog er set bedre i andre værker. Der er en irriterende arrogance omkring hans udgave af Bamberski, som muligvis bare skal tilskrives personen Bamberski. Hans målrettethed grænsende til psykotisk besættelse er dog tilpas fængende til, at man ikke giver op på filmen.

På trods af at filmen kun varer 87 minutter, så føles den lang og den lidt Wikipidia-agtige fortællemetode kommer sjældent op i gear. De gange det endelig sker, er det i alt for kort tid og ikke intenst nok til at retfærdigøre, at der er så langt imellem snapsene.