Serieskaber og hovedrolleindehaver Issa Rae har byttet det ellers så livagtige selskab ud med gumpetung konfliktopbygning.

Det starter godt nok med selvlysende røde bogstaver, der staver ”good vibes only”. Men sæson fire af ’Insecure’ tegner sig som den helt store konfliktsæson, hvilket i serieland ofte kan blive en kedelig affære.

Tænk bare på, når Lorelai og Rory skændes i Gilmore Girls, da Rachel og Ross gik fra hinanden i ’Friends’, og dengang vi kollektivt faldt i søvn uge efter uge i sæson fire af ’Girls’.

Det happy go lucky-neonskilt viser sig hurtigt at hænge i et fiktivt true crime-program, der popper op i alle hjørner af det seneste kapitel om Issa Raes usikre, akavede black girl.

Og ligesom true crime-serien eksisterer som en uforløst kommentar, på noget, jeg er ikke sikker på hvad, inde ’Insecure’s tv-fortælling, er det også langt henad vejen uvist og uforløst, hvad det skal blive til med Issa og co. i denne sæson.

Teenager i forklædning
Issa opfører sig velkendt utjekket. Forklædt som voksen. Som sædvanligt består hendes verdensanskuelse i mindre grad af ærlighed, men for komediens skyld at pleje en falsk facade, så det akavede kan sejre gang på gang.

Mens hun shopper moderigtige turtlenecks i pastelprint fra Opening Ceremony, som hun derefter bytter ugen efter, fortæller hun veninden Molly, at hun må holde sin garderobe i ”konstant cirkulation” for at lykkes. Hvilket jo er selvbedrag i yderste potens. Det er ikke rart under ti minutter inde i en serie at føle mere sympati med den vel ondt irriterede kasseassistent end seriens hovedperson.

Issa har alle dage været et tidstypisk eksemplar på den moderne seriehovedperson. Lidt for selvoptaget, middelmådigt talentfuld, forholdsforvirret med rod i økonomien. Gjort interessant af selviscenesættelsestrangen og tilstedeværelse i opfindsomme millennial-situationer.

Issa var altid en interessant én af slagen på grund af bagkvinden Issa Raes, der, som en anderledes og kun underspillet socialt engageret sort kvindelig , forstod sig på underholdningsværdien i gode karakterer. Men i denne sæson er der ikke meget at grine ad.

Ikke til grin
Giftigheden blomstrer, som Issa og veninden Molly ruller yogamåtterne ud i Issas nyindrettede stue, tænder for en Youtube-instruktør og fyrer en fed. Derudover viser det sig hurtigt i sæsonens start, at Issas nye veninde og samarbejdspartner Condola er begyndt at ses med Issas ekskæreste Lawrence, hvilket bliver katalysator for talrige gensyn med Issas flair for ekstrem akavethed. Molly dater en hvid fyr, hvilket distancerer hende fra veninderne. Konflikten spøger overalt.

Situationsmæssigt er det netop skildringer som yoga og weed-konstellationen, der gør ’Insecure’s tilstedeværelse i tv-landskabet så fed. Fordi Issa Rae som fortæller formår at skrue almindelig situationskomik og drama sammen på sin helt egen måde.

Her er venindeskabet mellem Molly og Issa arnestedet for den særlige miljøskildring og stemning, der er på spil. For seriens kvalitet og seværdighed er det derfor en katastrofe, at deres forhold smuldrer.

Mens vi venter på et dramatisk klimaks
For mig har ’Insecure’ indtil fjerde sæson levet højt på at være godt selskab.

Men det er den ikke i nævneværdig grad i sæson 4. Der slås et stort brød op med en tilbageskuende dramaturgi, der måned for måned blotlægger forløbet for Issa, Molly og Lawrence&Condola-konstellationen op til den gadefest, Issa planlægger.

Til at holde mig kortvarigt ved ilden er seriens exceptionelle øje for mode og påklædning. Som et moderne renæssancemaleri a la Inglewood, Los Angeles, tegnes præcise portrætter af hver enkel karakter via tøj, som man ikke helt får stykket sammen af fortællingen.

Tingene begynder at vende mod sæsonens midte, og man kender så småt serien igen. Men havde det ikke været for tøjet og min velvilje som fan, var jeg næppe kommet så langt.