Den skræmmende populære ‘It’ har fået en efterfølger efter kun to års fred fra populærkulturens næstmest hyldede klovn. Så imens der ventes på ’Joker’, må man jo nøjes med Pennywise. 

27 år efter en flok cykelkørende børn i 1980’erne overkom et forfærdeligt monster, må de gamle venner vende tilbage til hjembyen Hawki- *host!* Derry, for endnu en gang at tage kampen op imod Det Onde.

Fortiden spøger
‘It del 2’ er besynderligt opdelt mellem en for- og nutidsfortælling. Parallelt med de nu voksne karakterers kamp mod ondskaben, ses nemlig hidtil usete hændelser, som udspiller sig i den første ‘It’-films univers. Her har børnene netop overvundet klovnen Pennywise, men deres liv er stadigvæk hjemsøgt af de traumer, et personligt møde med en 2,5 meter høj klovn efterlader.

Desværre for ‘del 2’ er det dog langt mere interessant (og til at holde ud) at iagttage børn stå ansigt til ansigt med den groteske klovn og slå sig løs i teenage-fnidder, end det er at se deres voksne pendanter gøre kunsten efter.
At børn i gyserfilm beslutter sig for at dele sig op, når monstret lurer, er acceptabelt nok. Bevares, de unge poder har jo aldrig set ‘Evil Dead’! Men når granvoksne mennesker, som burde vide bedre end at gå ned i en kælder alene, begår samme fejl og samtidig fjumrer rundt i et tæt på 30 år gammelt trekantsdrama, grænser affæren til det stupide.

Stor (ære)frygt
Bill Skarsgård kæmper en brav kamp som klovnen Pennywise. Uheldigvis er den stakkels svensker oppe imod et tæt på latterligt manuskript. Heri finder man blandt andet en pædagogisk indianerlegende, der forklarer ubesvarede plothuller, som var det ‘Twilight: New Moon’.

Derudover er Skarsgård nærmest kvalt bag et tykt lag af makeup og CGI-effekter, der burde ulovliggøres, når de undergraver en så fascinerende mimik.

Enkelte gange får vi dog glimt af den gudsbenådede skuespillers præstation uden distraktioner i form af for eksempel hundrede computergenererede babyhænder eller Carpenter-inspirerede krabbeben.

De uforstyrrede sekvenser brænder stærkt igennem og efterlader sand beundring og voldsomt ubehag. Særligt én hændelse, hvori Pennywise ifører sig sit ikoniske look foran et spejl, er mejslet makabert godt ind på nethinden.

En ballon fyldt med varm luft
Frygten indgydt af Pennywise bliver beklageligt nok en svag skygge i forhold til den angst, en sprængfyldt blære tilkalder sig efter næsten tre stive timer i biografsædet.

Ikke meget hjælper det, at den enorme spilletid er proppet til bristepunktet med gentagende pointer om sammenhold og konstante flashbacks med udbygninger af hændelser fra den første elendige film.

Dertil kan der tilføjes et hav af uelegante jumpscares, samt en lydside med et tåkrummende uopfindsomt score af Benjamin Wallfisch. Kort sagt virker et kamikaze-hovedspring ned i Pennywises tandfyldte gab appellerende efter tæt på tre timer i selskab med ‘It del 2’.

Foto: Kino.dk