Hvad har Jack Reacher nu fundet på? Denne gang skal han redde et menneske fra at blive dømt for noget, det ikke har gjort! Ligesom sidst.

Til trods for at manden er 54 år ser Tom Cruise ikke ud til at være færdig med at være actionhelt lige foreløbig. Ét actionfranchise i form af ’Mission Impossible’-filmene var ikke nok – han måtte have mere. Nu får vi altså ’Jack Reacher: Never Go Back’, som er efterfølgeren til ’Jack Reacher’ fra 2012, og den bidrager med ca. lige så meget nyt som ’Mission Impossible 5’ gjorde efter ’Mission Impossible 4’.

Ligesom i den første film er det en konspiration og nogle dømte kriminalsager, der ikke er præcis, hvad de ser ud til – eller de er faktisk præcis, hvad de ser ud til. Cobie Smulders er blevet dømt for at sælge militærhemmeligheder til Taleban, og selvfølgelig er hun uskyldig – Jack Reacher har jo et crush på hende! Jack selv bliver også ukorrekt beskyldt, og de to er nu på flugt fra loven alt imens de prøver at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregår.

Jack of all trades
’Jack Reaher: Never Go Back’ har en lidt ironisk titel. Jeg kan ikke se nogen grund til, at filmen skulle hedde ’Never Go Back’ – udover at det minder mig om talemåden ”gå aldrig tilbage til en fuser”. Jeg brød mig virkelig ikke om den første ’Jack Reacher’. Der var også ret delte meninger om filmen. Den tjente ikke ret meget – den tabte muligvis studiet penge. Så hvorfor i hele hule helvede laver de en til?

Svaret må næsten være Tom Cruise. Manden er en superstjerne, og det er nok ikke helt dumt at antage, at han kan få de roller (i det mindste inden for actionfilm) han vil. Han er en stærk dramatisk skuespiller. Han sælger actionscener som var det en leg, og han har en vis komisk timing. Jeg har syntes han var en af de mere positive ting ved næsten alt han har spillet hovedrolle i gennem de sidste 10-20 år, og det er lige før min eneste undtagelse er ’Jack Reacher’. Jack Reacher er en kedelig, kedelig karakter. Han er kun motiveret af sin tro på retfærdighed, og han er så dygtig, at han aldrig rigtig er i fare.

Denne films Jack Reacher har et par svage punkter. Han kommer nogle gange til skade, og han har en personlig motivation. Det gjorde ham til en lidt mere interessant karakter. Til gengæld har filmen fuldstændig mistet det mysterieaspekt som den første film havde. Det var lidt interessant hvad det handlede om i ’Jack Reacher’. Denne gang gættede jeg det i løbet af filmens første halve time.

Jack off
Det værste ved ’Jack Reacher: Never Go Back’ er dog den måde den er skrevet på. Vi forstår godt, at Smulders karakter er en kvinde, der kan sparke røv uden at det skal pointeres sytten gange, at hun ikke er i højere fare end Cruise. Det er super fint, at I ikke har nogen problemer med homoseksualitet, men kan I så ikke bare tilføje en homoseksuel karakter frem for at have en fuldstændig malplaceret samtale om, at det er ”okay to be gay”. Det er ikke bare de politiske budskaber, men også dramaet, der virkelig sejler hver gang karaktererne åbner munden.

Til trods for alt det havde jeg det faktisk meget skægt med ’Jack Reacher: Never Go Back’, og det er af en forholdsvist simpel grund: Humoren. Jeg må bare konstatere om mig selv, at jeg kan tilgive en film for en masse, hvis den er lidt sjov – og det er ’Jack Reacher: Never Go Back’ faktisk. Filmen ved godt, at den er dum, og det gjorde det noget lettere at udholde mens de forfærdelige dramatiske scener udspillede sig. Tom Cruise har sgu lavet værre film. Han har bare også lavet bedre.