’Jagtsæson’ giver et ligeså dårligt indtryk af midaldrende kvinder, som ’Gift ved første blik’ giver af midaldrende mænd.

Eva (Mille Dinesen) er træt af, at hendes eksmand har fået en ny ung kæreste (Stephania Potalivo), der møver sig ind på hendes liv ved blandt andet at ville afholde Evas søns fødselsdagsfest. Desuden er Bella, som den nye kæreste hedder, ved at blive gode venner med Evas veninde Marlene (Lærke Winther). Så da Marlene har brug for hjælp til at score en flot mand, tager de tre kvinder på wellnessweekend. Og så noget med noget jagt til sidst.

Ikke en eneste joke rammer målet
Lad os starte med at få noget på det rene. Jeg har det ikke svært med ’Jagtsæson’, fordi jeg ikke kan lide venindekomedier. Det handler heller ikke om, at jeg ikke kan lide sjove kvinder, usympatiske karakterer eller jokes om den aldrende krop. Ej heller har jeg et problem med de tre hovedrolleindehavere Mille Dinesen, Lærke Winther og Stephania Potalivo.

Faktisk er jeg voldsomt irriteret over ’Jagtsæson’ lige netop, fordi jeg elsker venindekomedier og kaotiske kvinder i alle aldre og derfor ikke kan forstå, hvordan man kan begå noget så elendigt i den kategori i det herrens år 2019. For generelt føles hele filmen som om, den har hentet alle sine jokes engang i start-90erne. Det er måske groft sagt, men det er svært at forstå, at man vil skrive en film om voksne kvinder sådan her i en verden, hvor ’Sex and the City’, ’Den Eneste Ene’, ’Bridget Jones Dagbog’, hele ’Nynne’-universet og ’Ally McBeal’ ikke alene eksisterer, men faktisk også alle er temmelig gamle og alligevel virker mere moderne end ’Jagtsæson’.

For verden har mødt den kaotiske og pinlige kvinde. Hun var faktisk meget svær at komme udenom fra 1999-2005, så alene ved at lave grov og kropsfikseret humor med kvinder, har ’Jagtsæson’ ikke opfundet den dybe tallerken. Den har knap nok fundet en grim, blomstret underkop. Alle vittigheder er forudsigelige, og karaktererne er svære at forholde sig til, fordi de er uendeligt endimensionelle og så egoistiske, at det halve kunne være nok. Så kan ellers sjove skuespillere som de tre førnævnte kvinder, men Lars Ranthe, Tommy Kenter og Kristian Halken ikke gøre så meget hverken fra eller til.

Du ved udmærket, at det er en tissemand
Det er jokes fra før Storebæltsbroens indvielse opdateret med lidt teknologi. Eksempelvis da Eva kommer til at facetime sit røvhul til sin chef. Denne anmelder har nu af flere omgange forsøgt at finde kilden til den misforståelse, og konklusionen er klar: man kan ikke facetime sit røvhul til nogen ved et uheld. I øvrigt tror jeg heller ikke på, at en kvinde i 40erne, der søder sin skyr med økologisk agavesirup, ikke ved, hvad en goddamn aubergineemoji betyder.

Hvis du gerne vil se kvinder håndtere en midtsvejskrise med skydevåben, så se eller gense ’Thelma and Louise’ i stedet. Jeg lover, at selv der er der flere grin at hente end i ’Jagtsæson’.

Hvis du trods mine forsikringer fortsat mener, at jeg nok bare er en snobbet wannabe-anmelder, så betragt den ene stjerne som en anbefaling og skynd dig i bio. Men sig ikke, at du ikke blev advaret!