En af verdens største popstjerner giver et sjældent kig ind bag facaden inden den store finale.
I denne #FreeBritney- og #MeToo-æra kommer endnu en vigtig spiller på banen. I 2004 under Superbowl optrådte Janet Jackson med Justin Timberlake, hvilket skulle vise sig at blive en skæbnesvanger optræden. Kostumeproblemer blev skyld i et boycut af en af verdens største kvindelige artister nogensinde, alt imens Justins karriere tog fart.
Alt dette teases i åbningssekvensen af serien, som derefter springer til nutiden, hvor vi følger Janets tur til Gary, Indiana, hvor hun er vokset op. Ved synet af et vægmaleri af hendes fem berømte brødre bliver hun med ét rørt til tårer, og der lægges op til et syn med en endnu uset side af den private stjerne.
Serien kommer ind på den hærdede performers spæde start i Las Vegas som syv-årig, hvor hun hver aften optrådte kl. 20 og 22.30, som en del af familiens varieté show. Siden da har Janet eller “Miss Jackson if you’re nasty” arbejdet non-stop i alt fra TV-serier og film til udsolgte verdensturnéer som popstjerne.
Serien skildrer den turbulente vej mod stjernerne ved hjælp af private filmoptagelser, interviews og sceneshows. Serien vil meget, men fuldfører det sjældent.
Et familiært tomrum
Familiefokus er generelt en mangelvare i dokumentarserien. Ud af en søskendeflok på ni stiller kun tre af dem op til interviews. Disse samtaler er med til at skabe et intimt portræt af popikonet, men der er en mangel på omfang og vinkler.
Måske det også er derfor, at Joe Jacksons dominans og meget publicerede hårdhændede facon underspilles på typisk amerikansk blødsøden manér, hvilket fra start af underminerer, hvor ægte denne portrættering virkelig kan være.
Og selvom Michael Jackson ikke længere er iblandt os, kunne man sagtens have fundet noget arkivmateriale, hvor han omtaler Janet, som det er tilfældet med hendes tidligere ægtefæller. Han er trods alt den i søskendeflokken, Janet føler sig tættest knyttet til.
Derudover ser vi en kavalkade af kendte mennesker udtale sig om Janet. Tyler Perry, Regina King og Paula Abdul giver mening pga. af deres professionelle samarbejde med Janet, men hvad Samuel L. Jackson, Whoopi Goldberg og Teyana Taylor (to name a few) laver i dokumentaren, ved jeg egentlig ikke. Måske er det for at cementere Jacksons status som dronning af pop & R&B for den yngre generation, men det fremstår alligevel en kende søgt.
Den tætte trekløver
Michael, Randy og Janet – de tre mindste af Jackson-børnene – var hinandens tætteste fortrolige op igennem barndommen. Et bånd, der tydeligt mærkes i dokumentaren, hvor Randy akkompagnerer Janet igennem både deres barndomshjem og barndomsminder.
Sekvenserne mellem Randy og Janet er de mest ægte og ærlige i dokumentarserien. Janet slapper mere af, udtrykker sig mindre reserveret, forsigtigt og mere animeret – selv hendes stemme bliver lidt dybere.
Det tætte bånd med Michael Jackson springes der dog let og elegant henover på trods af den store påvirkning, deres forhold har haft på Janets liv. Der er brudstykker hist og her, som hverken samles op eller uddybes synderligt. Den største mangel i denne sammenhæng er Janets reaktion på sin elskede brors død.
Man får den offentlige og tabloide tilgang til hændelsen samt et klip med deres mor, Katherine, som knap nok kan høre hans navn uden at bryde sammen. Der er ingen samtale om hans død, Janets liv efterfølgende eller om den efterfølgende retssag.
Sukkersødt og hult
Selve dokumentarens stil og æstetiske udtryk er desværre en blanding mellem en blødsøden lifetime-movie og amerikansk sensationalisering. Der loves hele tiden stort drama og følelser, men det falder lidt til jorden, da selve dokumentaren primært består af intime sit-down-interviews.
Ligeledes er det, som har man forsøgt at lave serien i filmisk form. Der er et slags klimaks ca. tre fjerdedele inde i fortællingen, men det har simpelthen ikke samme effekt i en fire afsnits doku-serie. Det ender med, at der pakkes en overflod af forskellige narrativer ind i det sidste halvandet afsnit, den røde tråd forsvinder, og man kommer ikke i dybden med nogen af situationerne.
Et fint, men for tidligt farvel
Som livslang fan af ikke bare Janet, men også Michael Jackson, er det trist, at serien først lukker os ind i Janets liv, lige som hun siger farvel. Serien antyder, at næste album og verdensturné (som desværre ikke lægger vejen forbi Danmark) bliver det sidste, vi hører fra Janet.
Og hvor er det trist, nu hvor hun endelig på ny får lidt opmærksomhed. Efter den nye og nødvendige vinkel på Superbowl-fadæsen og hendes længe ventede indtog i The Rock & Roll Hall of Fame i 2019 var der lagt op til et brag af et comeback for den ikoniske popstjerne.
Så selvom det langt hen ad vejen føles mere som et program om hende end af hende, sætter jeg pris på denne unikke chance for et ærligt farvel med en af verdens største kunstnere.
