Viggo Mortensen afpudser sine danskkundskaber i en slående argentinsk film, der er lige dele smuk, søvndyssende og uklar.

’Jauja’ er en af den slags film, der er svær at give stjerner. Filmen er nærmest provokerende langsom, og jeg kedede mig gevaldigt igennem store portioner af filmen. Typisk vil dette være gift for enhver god biografoplevelse, men filmen har samtidigt også efterladt sig et stærkt indtryk – og efterfølgende har jeg flere gange fundet mig selv fordybet i tanker om, hvad det hele egentlig betød.

Igennem smukke billeder med billedkompositioner, der understeger følelsen af tomhed og isolation, fortælles historien om den danske kaptajn Dinesen og hans datter Ingeborg. De befinder sig et sted ved den sydamerikanske kyst, hvor kanten af en unavngiven ørken møder havet. Det forklares aldrig hvorfor de er rejst dertil, eller hvilket arbejde Dinesen udfører, kun at han længes hjem til Danmark. En dag stikker Ingeborg af med en soldat fra en nærliggende kaserne, og Dinesen følger efter.

Filmen bruger ikke meget tid på at forklare tilskueren, hvad der foregår. Man er konstant i tvivl om, hvad der er drøm, hvad der er virkelighed, og om der overhovedet er et skel i mellem de to dimensioner i filmens univers. Denne nærmest aggressive flertydighed inviterer til analyse og refleksion, men føles også en smule frustrerende, imens man ser filmen.

Åndeløst smuk
’Jauja’ bæres i høj grad af en vidunderlig billedside. Indstillingerne er statiske og filmet i et 1:33 ratio med afrundede kanter. Dette giver filmen et distinkt visuelt præg, der minder én om gamle fotografier fra starten af det forrige århundrede. Stringent komponerede med iøjnefaldende farver og et særligt fokus på en følelse af isolation lykkes filmens billeder med at fremstille den sydamerikanske ørken som både livløs og åndeløst smuk.

Skuespillet er imidlertid ikke noget at skrive hjem om. Viggo Mortensen, der spiller hovedrollen som Kaptajn Dinesen, gør sit bedste på dansk, men kæmper hele filmen igennem med en mærkelig accent, der endte med at tage lidt for meget af min opmærksomhed. Dinesens datter, Ingeborg, spillet af debutanten Viilbjørk Malling Agger, leverer alle sine replikker på den samme udtryksløse måde og virker generelt fuldstændigt uinteresseret i alt, hvad der foregår omkring hende. Dette er sandsynligvis intenderet, men det bliver ikke desto mindre hurtigt kedeligt at se på

Titlen ’Jauja’ refererer til et sagnomspunden frodig oase, der ligger gemt et sted i Sydamerika. Hverken Dinesen eller biografgængeren kommer dog til at finde paradiset i denne film. ’Juaja’ er dog uomtvisteligt stadig et kig værd; fanges man ikke af den langsomme og symbolladede handling, kan man altid sidde og beundre de flotte billeder.