Der er dem, der konsekvent træffer den forkerte beslutning – hver gang de placeres i et dilemma tager de den forkerte vej ud. For alle andre er valget åbenlyst forkert og det grænser til det irriterende, at vi overhovedet skal udsættes for så inkompetente valg. Hovedpersonen i Jud Süss, Ferdinand Marian er sådan en person – og for at det ikke skal være løgn, så får man stærkt på fornemmelsen, at også instruktøren til filmen, Oskar Roehler lider af samme problem.
Jud Süss – I ondskabens tjeneste er en film om en film – den originale Jud Süss er fra 1940 og er både berømt og berygtet. Jud Süss var instrueret af den tyske mesterinstruktør Veit Harlan og et personligt prestigeprojekt for den tyske propagandaminister Joseph Goebbels. Missionen var at lave en effektiv propagandafilm, der ikke umiddelbart lignede en propagandafilm. Filmen skulle være den tyske pedant til Borte med Blæsten og den gik sin sejrsgang gennem hele Europa. I Tyskland blev filmen selvsagt en bragende succes og gjorde for antisemitismen hvad benzin gør for et bål. Med Jud Süss var folkestemningen lagt og deporteringerne kunne begynde…
Umiddelbart er der lagt op til en fremragende film, da det historiske forlæg har alt hvad man kunne ønske sig af en god og dramatisk fortælling. Jud Süss – I ondskabens tjeneste handler om Ferdinand Marian, der spillede hovedrollen som den grådige jøde Joseph Süss Oppenheimer. Ferdinand Marian er en middelmådig teaterskuespiller, der primært gør sig i lette sympatiske roller. Ferdinand har en svaghed for damer og svig og fører sideløbende et liv som en dedikeret ægtemand og far. Han er gift med den ufrivilligt tilbagetrukne skuespillerinde, Anna. Anna er nemlig kvart jøde og gør hvad hun kan for at holde sig uden for nazisternes synsfelt. Anna er blot uheldig at hun har giftet sig med charlatanen Ferdinand. Ferdinand bliver nemlig spottet af Goebbels, som insisterer på at han skal spille hovedrollen i Jud Süss. Ferdinand er tydeligvis utilpas over samarbejdet med nazisterne, men først og fremmeste er han forfængelig og kan ikke takke nej til den eksponering filmrollen indebærer.
Dette kunne være så godt, men så det bare noget skidt! Ferdinand Marian bliver aldrig en interessant karakter – han er overfladisk og alt hvad der kunne være antydningen af dybde og anger fremstår i højere grad som selvmedlidenhed. Netop manglen på karakter er muligvis en pointe i sig selv, men ikke en instruktøren Oskar Roehler fastslår klart nok, hvilket resulterer i en stor forvirring om hvad man som publikum overhovedet skal stille op med Ferdinand. Filmen er teatralsk ud i det komiske. Skuespillet er patosbetonet og den visuelle stil er lagt i forlængelse af originalen fra 1940 – hvilket ærlig talt giver filmen et pastichepræg.
Hvis man skal slå ned på de enkelte lyspunkter, så er det tysklands lækre mand nr. 1, Moritz Bleibtreu og Martina Gedeck, der spiller henholdsvis Joseph Goebbels og Anna Marian. Når de er på lærredet får man lyst til at se lidt mere, men de er der alt for lidt.
Jud Süss – I ondskabens tjeneste burde have skrevet sig ind i rækken af fremragende tyske film, der griber i egen barm og gør op med fortiden. Intentionerne og historien er god, men slutresultatet er ikke tiden værd. Det er synd og en lille tragedie i sig selv.
1 ud af 6 stjerner