Som en anden sørgelig, men godhjertet, ‘Maid in Manhattan’/’Askepot’-hovedrolleindehaver, lever russeren Jupiter Jones (Mila Kunis) det farveløse og beklagelige liv som rengøringsdame for Chicagos elite i Wachowski- søskendes seneste film, ’Jupiter Ascending’. Det hun dog ikke ved, er, at hun i virkeligheden er Jordens ejer, da hun er en reinkarnation af Jordens tidligere ejer og derfor går jorden videre i arv til Jupiter selv fremfor hendes tideligere selvs tre egoistiske børn, der går under navnene Titus, Balem og Kalique (for alle i fremtiden er som karakterer fra ’Game of Thrones’). Man kunne tro, at de ville være tilfredse med at dele resten af universet imellem sig, men da de bruger jordlinger (os) til at høste ”evighedsserum”, så de kan opnå evigt liv (dog blev moderen, universets  intergalaktiske kejserinde, myrdet?), bliver Jorden den mest eftertragtede planet.

De tre søskende forsøger på hver deres måde at lokke Jupiter til at give dem Jorden og selvom hun flere gange er ved at jokke i spinaten, bliver hun reddet af hendes arm-candy halv hund/halv mand beskytter, Caine (Channing Tatum), og hans flyvende støvler. Karakteren Caine er dog kun til for at cementere, hvis vi ikke allerede vidste det, at actionfilmens største kliché er, at alt skal ske i sidste sekund.

’Jupiter Ascending’ er en sci-fi-film, der, som så mange andre, formår at skildre fremtiden som hypermoderniseret, når det gælder frisurer og transportmuligheder, men som alligevel trækker på banaliteter og klicheer fra samtiden i tide og utide til at løse nogle af plottets (mange) problemer.

Action og rom-com-troper fylder skærmen og stereotype dystopiske sci-fi-karakterer lever i bedste velgående i denne pasticherede ”space opera”, der laver mange referencer til film som ’Dune’, ’Gravity’, ’Signs’, ’Flash Gordon’ og ’Star Trek’. Eller snarere direkte umiskendelige gengivelser fra disse film som en eller anden grotesk homage til sci-fi-genren.

Filmen er et virvar af komodovaran-lignende vogtere, en slap politisk kommentar til bureaukratiet, en storyline der er ligeglad med det hele og rigtig mange flotte effekter, men efter 20. gang hvor Caine har reddet Jupiter, ønsker man lidt at han misser næste gang, så hun kan dø, så Jorden kan dø og filmen kan slutte

Filmen får en stjerne, da jeg forudser en potentiel fremtidig kultstatus for denne campede og vulgære film, der kun har en uanseelig brøkdel af genialiteten fra ’The Matrix’. Og det er scenen, hvor der intratekstuelt bliver refereret til den med et slowmotion karate-spark.