Det er svært at sætte ord på, hvad ‘Just Getting Started’ egentligt er – alt hvad jeg kan sige er at det ikke fungerer – og selvfølgelig glædelig jul!

Vi er i Californien og det er jul. På et luksusresort for gamle mennesker regerer den kreative manager Duke Diver, spillet af Morgan Freeman. Han har sex med alle de gamle damer, spiller poker med alle de gamle mænd og er generelt super vellidt blandt alle.

Men ind af døren kommer Leo – en mystisk millionær spillet af Tommy Lee Jones. Han har en cowboyhat på og går hurtigt i gang med at angribe det nuværende playboyvælde. Det kan Duke, den siddende alfahan, selvfølgelig ikke tolerere og han udfordrer derfor den nyankomne til en lang række forskellige selskabslege – den der taber skal flytte fra resortet.

Oven i alt det har vi pludselig også den uimodståelige Suzie, spillet af Jane Seymour. Hun er hyret af de højeste chefer for at vurdere, om Duke skal have lov til at beholde sit job – og det gør jo ikke situationen mindre kompliceret.

.. og nårh ja, så forsøger mafian at myrde Duke.

Der er et eller andet helt galt
Umiddelbart ligner ‘Just Getting Started’ en tilforladelig omend lidt kedelig film om livsglæde blandt gamle mennesker, men som filmen skred frem voksede en ubehagelig følelse af tvivl i maven på mig – der var et eller andet helt galt.

Filmen føltes ufærdig som om man manglede at filme dele af plottet, eller som om den er lavet ved at man har taget to halve film, der tilfældigvis brugte de samme skuespillere, og så splejset dem sammen i forsøget på at lave en hel. Et lejemords-subplot man umiddelbart skulle tro var ret væsentligt, bliver i store dele af filmen skubbet fuldstændigt i baggrunden af noget så nervepirrende som en low stakes limbokonkurrence. I løbet af den første time lykkes det mig på den måde flere gange at glemme nogen overhovedet var ude på at slå hovedpersonen ihjel .

Narrativets struktur går nogenlunde sådan her: Duke scorer kvinder, golf, kedelig samtalescene, MORDFORSØG MED KOBRA, golf, limboturnering, kedelig samtalescene igen, BOMBEEKSPLOSION, Leo reciterer et digt, se hvor lækker Suzie er, golf… filmen lader til at være klippet af en blender.

Denne her skizofrene sammensætning af scener er særligt tydelig på et bestemt tidspunkt i midten af filmen. Her smadrer de to hovedpersoner i høj fart gennem den californiske ørken i hælene på en sort varevogn. De er tidligere blevet beskudt af en lejemorder med en sniperriffel, så bilen går i stå midt i det hele. I næste scene er karaktererne blevet samlet op af Triple-A og er på vej hjem. Ingen refererer til hvad der lige er sket, ingen af hovedpersonerne er på nogen måde rystede og automekanikeren har ingen spørgsmål til præcis hvorfor der er pløkket tre skudhuller i motorhjelmen på Leos dyre Landrover. Alle er tilsyneladende fuldstændigt ligeglade – så i stedet synger de tre mænd et par julesalmer.

“Why am I not surprised?”
Det er som om alle karaktererne i ‘Just Getting Started’ på en eller anden måde er klar over, at de er med i en subpar actionkomedie og at det derfor kun er et spørgsmål om tid, før de skal involveres i en en eller anden tam actionsekvens. Så når der ud af det blå er nogle, der springer en golfvogn i luften med C4 springstof, løfter hovedpersonerne knapt nok et øjenbryn.

Værst bliver det, da Jane Seymours karakter, Suzie, overfor Duke udbryder: “Why am i not surprised that you are in witness protection and someone is trying to kill you?” Ja, hvorfor er du ikke overrasket? Du burde være overrasket! Intet du har vidst på forhånd, har kunne indikere at det var en mulighed! Alle mennesker i hele verden ville være overraskede over, at mafiaen var ude på at dræbe en eller anden aldrende manager af et oldekolle. 

‘Just Getting Started’ er en uventet frustrerende biografoplevelse. Da den var slut, havde jeg et brændende behov for at vide, hvordan den var endt på denne her måde. Hvem havde givet op undervejs? Og var der på noget tidspunkt nogen passion i det her projekt?

I sin plakatanmeldelse af selvsamme film skrev Katrine Fugl en selskabssang til melodien ‘Jeg er Havren’ i et forsøg på at ramme tonen af det intetsigende design. Da jeg gik tilbage og så på plakaten for anden gang gik det op for mig, at jeg langt hellere ville have set den kedelige og dumme film, som promoveringsmaterialet lovede mig.

Men igen: hvis du vil se en julefilm i biografen her i starten af maj, så er ‘Just Getting Started’ nok dit bedste bud.