Den prisbelønnede dansk-norske forfatter Kim Leines tidligere liv som sygeplejerske i Grønland er blevet filmatiseret i en smuk og rørende fortælling om det simple liv, der præger det sælsomme og billedskønne grønlandske landskab.

’Kalak’ er baseret på Kim Leines debutroman ’Kalak: erindringsroman’ fra 2007, der skildrer Leines eget liv i Norge, Danmark og Grønland. Et liv, som var dybt påvirket af hans barndom, der var præget af seksuelt misbrug, og som senere udvikler sig til en eskalering af seksuelle drifter og stoffer. Instruktør Isabella Eklöf samler romanens skrøbelighed og brutalitet, og formår at skabe et portræt af et land og en mand med et traume, der binder dem sammen.

Fristelserne i det frie samfund

Kim Leine hedder i denne portrættering Jan, og her starter filmen med Jan, der efter en lur vågner til sin far, der står over ham. Han begynder herefter sensuelt at kæle for sin søn, hvorefter han begynder at give Jan oralsex. Det er hjerteskærende og ubehageligt, og chokket fra situationen sidder i ens krop i resten af filmen. Traumet lurer i baghovedet, mens filmen fortsætter i en ellers let og forførende tone. 

Magtesløsheden bliver hurtigt erstattet af en grønlandsk kvinde, der hypnotiserende danser for en gruppe danskere, imens hun fortæller om den traditionelle grønlandske maske, som hun maler i sit ansigt.  

Den røde farve er livet, den sorte er åndernes verden, og det hvide er knoglerne fra deres forfædre. De repræsenterer alle den grønlandske kultur, der bliver forklaret som ”klovneri, seksualitet og åndelighed”. 

En mentalitet, der forfølger én resten af filmen, hvor den grønlandske kultur bliver fremstillet i alle dens facetter. Nationens styrker og svagheder. Dette bliver set gennem Jans øjne, når han drikker og horer sig gennem det grønlandske natteliv, alt imens hans overbærende kone spillet af Asta Kamma August og to børn venter troligt på ham derhjemme. 

Her møder man smukke kvinder, pillesyge læger og alkoholiserede mænd, der i en sammensmeltning af den grønlandske og danske kultur bliver et smukt og sørgmodigt rusmiddel for Jan. Hans åndelighed og seksuelle lyster bliver endeligt erstattet af det dybe traume, som forfølger ham, hvor end han flytter hen. 

Han er blevet en ”kalak”. En skide grønlænder, der i ordets betydning kan tolkes både godt og ondt. Jan vil være en af dem med alt det skønne og mørke, det bringer.

Jan bliver spillet af norske Emil Johnsen, der med et smørret smil charmerer de grønlandske kvinder med sin umiddelbare og sårbare attitude. Han er troværdig som den forvirrede Jan, der til tider opfører sig komplet irrationelt som en reaktion på det seksuelle overgreb, han har oplevet i sin barndom. En reaktion, der bliver styrket af farens egen romantiske forestilling om deres forhold, og farens andre forhold til unge drenge, der ifølge ham var baseret på gensidig kærlighed og seksuel drift.

En kultur i vidvinkel

’Kalak’ vandt juryens specialpris ved San Sebastian International Film Festival sammen med filmfotografen Nadim Carlsen, der vandt prisen for bedste fotografering. 

Denne visuelle perle viser nemlig præcis, hvordan et landskab og et samfund skal indramme filmens handling, og ikke omvendt. Den er utrolig kontemporær i sit visuelle udtryk på trods af den tid, der portrætteres. Kameraets rytme er rolig, og man følger langsomt de nuancerede karakterer i deres komplicerede og ødelagte liv. 

Dette er også en svaghed ved filmen, da handlingen ofte bliver banal, og derfor bliver tempoet hurtigt mere slæbende end dvælende. Når der endelig kommer lidt mere på spil for karaktererne, er dette dog gjort effektivt, og ens knugen i maven forekommer lige så stærk som i første scene. 

Det meste af tiden er man i, hvad der ligner Grønland i slutningen af 80´erne, som en tidskapsel af noget, som både virker fremmed og utroligt velkendt. Det er det smukke landskab, traditionerne som man kender mere af navn end erfaring, og de sårbare tilstande som mange levede i.

Men man oplever også et land, der er dybt påvirket af danske vaner og livsstil. I byen drikker man Tuborg eller Carlsberg, og i højtalerne brager Safri Duo ud blandt berusede grønlændere, der i sin rus danser tæt og kysser med hinanden.  Samfundet er sammenkoblet på tværs af flere nationer, og det kollektive traume i Grønland kommer til udtryk i de laster, som er nedarvet fra flere årtiers undertrykkelse blandt dem selv og omverdenen. 

Situationen virker komisk og trist på en og samme tid og omkredser Jan, der mest af alt har et behov for at høre til, at føle nærvær blandt ligesindede. Blandt mennesker som er frie, sensuelle og bærer rundt på traumer forårsaget af andres behov for magt.

Det er både det, som redder ham, og det, som leder ham i fordærv.

Trods det til tider lidt for dvælende tempo, giver ’Kalak’ en smuk og rørende fortælling om en mand i forfald. Med eminente skuespillerpræstationer, og en visuel stemme i verdensklasse, formår den at formidle den grønlandske kulturs skønheder og brister i et forfatterportræt ud over det sædvanlige.