Kan du huske første gang du kyssede en dreng? Det kan jeg, og det var på en hyttetur til Bornholm i 6.klasse da jeg var 12 år. Drengen hed Thomas, havde lyst strithår og stod i campingpladsens kiosk. Alle pigerne var vilde med ham, men alligevel var det mig han ville give et kys inden vi tog hjem til Fyn. Jeg så ham aldrig igen. Men hvad har det med filmen at gøre…Jo, nu skal du høre:

Sommerferien står for døren og Karla skal i sommerhus i Jylland med sin familie der består af stedfar Leif (Nikolaj Kopernikus), mor Rikke (Ellen Hillingsø) samt to småbrødre, Mads Morten og Lillebror. Med er også mor Rikkes veninde Dolly (Therese Glahn), som har kærestesorger og vi stifter også et kort bekendtskab med Karlas far (Allan Olsen).

Karla savner sin bedste veninde Katrine. De er i løbet af den sidste tid gledet fra hinanden, og Katrine hænger ud med nogle andre piger fra klassen. Karla vil gerne have Katrine med i sommerhus, og hun tager også endelig modet til at spørge hende. Til hendes store overraskelse takker Katrine ja, og sommerferiens eventyr kan begynde.

Samtidig med Karlas historie om at ønske sig sin bedste veninde tilbage, møder vi Katrines skuffelse over, at Karla giver drengen Jonas alt for meget opmærksomhed. Jonas er i familiepleje i området hvor sommerhuset ligger, og bor oprindeligt på en døgninstitution, hvilket giver anledning til, at nogle i det lille landsbysamfund tror, at det er Jonas som begår de tyverier som hærger den lokale købmand. Sammen forsøger de tre at opklare mysteriet om, hvem røverne er. I denne sammenhæng tages spørgsmålet om fordomme imod folk, som ikke kommer fra en ”normal kernefamilie” op, og det klæder filmen at behandle et samfundsrelevant emne. Desværre forbarmer den sig ikke over de rigtige forbrydere, som bare er to stakkels unge mennesker fra et randområde.

Karla og Katrine handler også om, hvordan man som forældre kan glemme at tage sig tid til hinanden. Stakkels far Leif hungrer efter mor Rikkes anerkendelse af, at han er i gang med at bygge verdens flotteste skur. Alt Rikke har øje for er at stoppe tårerne skabt af Dollys altoverskyggende kærestesorg, som dulmes med en ordentlig gang Bacardi breezer. Samtidig følger vi Mads Morten som forsøger at fange en kæmpe fisk i søen imens han flirter med Katrine. Vi følger udviklingen i Lillebrors lidt gustne afførings-fetisch og vi ser hvordan at voksne sagtens kan tale sammen og holde af hinanden på tværs af skilsmisser.

Karla og Katrine er en film om moderne familieforhold, om overgangen fra barn til teenager, men den handler også om et hav af andre relevante ting som venskab, tolerance og tilgivelse. Filmens karakterer er dybe og utroligt velspillede under Charlotte Sachs Bostrups instruktion over Ina Bruhns velskrevne dialoger. Børnene spiller uovertruffet og sætter de nye Lille Per film til vægs, da dette rent faktisk er en film for hele familien og ikke kun for barnlige sjæle med hang til falde-på-halen komik.

Filmen er både sjov, hyggelig og uhyggelig og man er underholdt fra start til slut. Ikke mindst af de fantastisk flotte billeder som gør filmen til en lille visuel perle. Den er både poetisk og bevægende i sit billedsprog og sammen med Karla og Katrine blev jeg inde i salens mørke 12 år igen. Jeg fældede endda en lille tåre over filmens påmindelse om den uskyldige barndom som længst er forbi, men som i hvis univers man for Guds skyld skal lade sig svømme væk i imens man har det.

Karla og Katrine kan nemt ses uafhængigt af sin forgænger, Karlas kabale, og får premiere i rigtigt mange biografer landet over fredag d. 6. februar. I hovedstaden kan den ses i bl.a. Palads og Falkoner.