Burde være blevet druknet i døbefonten.
Der er et øjeblik hen imod slutningen af ’Klassefesten 3: Dåben’, hvor den har mulighed for at vaske alle sure miner væk. Efter en uendelig syndflod af idioti, platheder og doven ”komik” jagter Anders W. Berthelsens karakter, Andreas, sin søn Viktor, for hvem Andreas’ egoisme og elendige opførsel er blevet for meget. Andreas sidder i sadlen på en hest, der lige tilfældigvis var der – hvem sagde Equus ex machina? – og i et kort øjeblik blomstrer et ønske frem: Lad ham miste herredømmet og hesten og trampe sønnen ned. Lad os få noget mørke. Lad skæbnen knuse ham og alle hans nærmeste. Lad filmen gå hele vejen. Men håbet visner. Så grumt skal det selvfølgelig ikke gå. I stedet serveres en sukkersød forsoning mellem angrende far og forsømt søn. Andreas står og holder om Viktor i en indstilling, der til forveksling kunne ligne plakaten til ’Drømmen’ med sin gule mark og blå himmel. Det er da også meget dejligt at blive mindet om, hvorfor man nu lige kunne lide Anders W. Berthelsen, eftersom alle pæne tanker om ham på ganske effektiv vis er blevet skyllet bort af de foregående 90 minutter.
Lad os tage den fra begyndelsen
Ved filmens start er Andreas nemlig i krise. Hans ekskone har fået barn med sin nye og succesfulde mand – og Andreas skal da være gudfar. Fantastisk idé. Det kan Andreas maskulinitet ikke klare, så vennen Thomas overtaler ham til, at tage på singlekursus på Vallekilde Højskole. Så kan Andreas få scoret sig en flot ny kæreste, som han kan tage med til dåben og rigtig vise ekskonen. Med på slæb får de det tredje-hjul og nossefår, Niels, og Davids nu katatoniske far.
Men okay, så. De vil ha’ noget på den dumme og det kunne da være meget sjovt. Hvis nu bare filmen kunne mønstre noget der bare lignede intern logik. Det bliver dog hurtigt tydeligt at både dette og det absolutte minimum af kompetence er for meget for langt. For at tage et eksempel der illustrerer
1) humor-niveauet
2) håndværket
3) det arkaiske kvindesyn
Trekløveret melder sig til et zumbahold, så de kan beglo de lækre sild. Hvorfor stiller de sig forrest i træningslokalet? Måske så dem på bagerste række kan se, hvor elendige de er til at følge rytmen. For det er jo sjovt i sig selv. For Guds skyld, det er jo ikke teater, det her. Der er jo mulighed for at klippe imellem forskellige vinkler. Det kunne man godt have mindet instruktør Birger Larsen om. I samme åndedrag kunne man også nævne, at kvinder kommer i flere varianter end skøger, strigler og rappenskralder. Man får lyst til at slå sig selv bevidstløs på sæderækken foran. Gemmer ’Klassefesten 3’ i virkeligheden på en nådesløs hudfletning af den midaldrende danske mands forkvaklede maskulinitet? Nej da. Den har alt for travlt med at få os til at føle med og for Andreas.
Skammeligt
Den eneste der kommer nogenlunde helskinnet igennem er Troels Lyby som Thomas, der i det mindste besidder en vis charme og komisk timing, der enten er fraværende hos de andre skuespillere, eller massakreret i klipningen. Man kunne nemt overbevises om begge. ’Klassefesten 3’ får det til at krible i kroppen. Den udløser en fight or flight reaktion, hvis lige man sjældent har oplevet. Men at kritisere den føles også lidt som at slå på en evnesvag. Det kommer dog næppe til at stå vejen for dens succes. For selvom man bare gerne vil tage kuglen for publikum, så må kynikeren nok indse, at de glædeligt kommer til at flokkes til biograferne for at få blæst deres hjerner ud. Gud bevare Danmark.