’Klumpfisken’ bygger på et teatermanuskript (Reumert-vinderen af samme navn fra 2008) og er instrueret af noget så sjældent som en dansk instruktør, der er uddannet fra Den Danske Filmskoles instruktørlinje. ’Klumpfisken’ er en smuk og varm film  med hjertet og humoren på rette sted, men efterlader alligevel et lidt forvirrende indtryk.

45-årige Kristian, også kaldet Kesse (Henrik Birch) er fisker og bosat i det vindblæste Hirtshals. Nye tider truer fiskeriet som det var engang og Kesses standhaftige holdning og modvilje mod at omstille sig, får de andre fiskere til at give Kesse øgenavnet ”dinosauren”, men Kesses problematiske økonomi er ved at vokse ham over hovedet. Hans desperate forsøg på at komme ud af det voksende pres, fører ham til mødet med den københavnske havbiolog Gerd (Susanne Storm). Kesse og Gerd forelsker sig langsomt i hinanden trods deres åbenlyse forskelligheder, samtidig med at Kesse begynder at overveje mere lyssky midler for at blive ved med at fiske. Kesse kan pludselig ikke længere ignorere spørgsmålet om, hvorvidt man kan starte på en frisk eller om han overhovedet har lyst til det.

Skildringen af et lille fiskersamfund er ikke noget, der ses ofte i dansk film. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at jeg som ærke-københavnsk studerende kender meget lidt til livet i Hirtshals eller til problemer med fiskekvoter. Men Søren Balle har lavet en film med tydelig respekt og kærlighed til det lille samfund og til alle de involverede figurer i filmen, meget langt fra stereotype skildringer og landsbytosser. Om Hirtshals er velkendt eller ej, så fortæller filmen en universel historie og det er en bemærkelsesværdig flot bedrift af Søren Balle.  Det er kærligheden og den varme skildring af den blæsende hirtshalske virkelighed, der hæver filmen over den lettere usubtile og forudsigelige handling, selvom den også indeholder flere latterfremkaldende sekvenser. Filmens problemer ligger i de modstridende ønsker om at være både komedie og drama, kærlighedshistorie og eksistentiel enefortælling. Romancen mellem Kesse og Gerd virker næsten mest som en plotdevice, hvilket er synd, for spillet mellem Henrik Birch og Susanne Storm er ægte og fyldt med forundret kemi. Trods den lidt skizofrene genre, er det tydeligt at en lille film om et lille samfund kan gøre en rigtig fin film med et vedkommende budskab, særligt når man tilsætter fotograf Martin Munchs meget smukke men også ærlige billeder, der viser Nordjylland både som magisk, nordisk natur og som iskold, koksgrå havneby.

Det er en lettelse når der bliver lavet film som ’Klumpfisken’. Filmens bagland og historie emmer af elementer, der fortjener så meget ros og succes, men filmen når aldrig helt det sidste stykke vej. Den efterlader et lidt forvirrende indtryk af to forskellige koncepter og selvom begge koncepter er velfungerende havde der været rigeligt med bare et enkelt – filmen fungerer bedst i sin enkelthed.