’Kubo – den modige samurai’ opnår noget helt særligt med en helt unik animationsstil, et farverigt karaktergalleri og en okay historie.

Laika Entertainment kan snart skrive sig ind som et af de helt store animationsselskaber. Med anerkendte film som ’Coraline’ og ’Æsketroldene’ bag sig, har en del kigget spændt mod, hvad deres næste projekt ville være. Personligt er jeg dog ikke så begejstret som de fleste andre for Laikas hidtidige bedrifter, og jeg gik altså ikke ind med helt så høje forventninger, som mange andre ville have. Derfor var det for mig måske en endnu større oplevelse, hvor god jeg syntes, ’Kubo – den modige samurai’ var.

’Kubo’ fortæller historien om en lille dreng med magiske kræfter. Han bor på en klippe med sin mor, som de har boet på, siden moren flygtede fra Kubos onde bedstefar, da Kubo var baby; men nu finder bedstefaren ham. Kubo kan ikke længere flygte og må give sig ud på en rejse for at finde sin fars magiske rustning og sværd for at overvinde sin bedstefar.

Inspirerende animation

I ’Kubo’ bevæger Laika sig uden for det horror-lignende som ’Paranorman’ og ’Coraline’ og eksperimenterer i stedet med østlig kultur. Den stopmotion-animationsstil, Laika er kendt for, blander sig med animé/manga-stilen, hvilket giver filmen et visuelt udtryk, jeg aldrig mener at have set før. ’Kubo’ er en utrolig smuk film. Vi ser store vidder med imponerende landskaber og kampscener, der ser bedre ud, end kampscener i de fleste actionfilm.

Samtidig har ’Kubo’ en række charmerende og sjove karakterer. Med på rejsen for at finde rustningen og sværdet har Kubo Bille, som vist nok blev trænet af Kubos far. Han kan dog ikke huske det, da han ikke kan huske noget som helst. Bille er ikke den skarpeste, men han er altid i godt humør og står i fuldstændig kontrast til Abe. Abe har fået til opgave at forsvare Kubo, og det vil hun gøre for enhver pris. Det betyder dog også, at det irriterer hende, når Kubo ikke altid er klar til at gøre præcis, hvad der skal gøres. Abe bliver også stærkt irriteret på Bille, og det bånd, der opstår mellem dem, er både sjovt og underholdende, og afslutningen på deres historie bragte en tåre frem i mit øje.

Kubo selv er en lille dreng, og det betyder, at han ikke tager de kløgtigste valg altid. For mig kan den slags karakterer blive en evig frustration, men Kubo er for det første charmerende, men dernæst klar når det gælder og drevet af et dybtfølt og smukt mål om at gøre sine forældre stolte.

Skræmmende skurke

Bedstefaren møder vi ikke før ’Kubos’ tredje akt, og det er i første omgang morens to søstre, der jager Kubo. I disse søstre kan man se Laika Entertainments baggrund i horror-inspirerede børnefilm, for de er simpelthen skrækindjagende. Det var derfor lidt ærgerligt, da bedstefaren selv dukkede op og ikke var noget særligt. Faktisk falder ’Kubos’ klimaks en lille smule fladt, da bedstefaren slet ikke på samme måde som de to søstre var frygtindgydende og ikke i samme grad virkede som en trussel.

Det er lidt ærgerligt, at filmens klimaks ikke var mere medrivende, men de to første akter er sublime. Historien i sig selv ville ikke være noget særligt, hvis det ikke var for den stemning, ’Kubo’ skaber med sin animationsstil og sine karakterer, men det hele går op i en højere enhed, og da jeg kom ud af biografen, havde jeg en følelse af at have set noget unikt. Da klimaks er overstået, kommer der også en smule ekstra forløsning, som endnu engang bragte en tåre frem i øjet på mig.