Kursk -

’Kursk’ er en film om en ubådskatastrofe, ikke at forveksle med decembers ’Hunter Killer’, der var en filmkatastrofe om en ubåd.

I august 2000 har Putin været præsident i små tre måneder. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har Rusland gennemlevet en voldsom økonomisk krise med udbredt fattigdom, forfald og udenrigspolitisk ydmygelse. Med det nye præsidentskab lægges der i kakkelovnen til en genrejsning af den russiske ære og orden i sagerne. For at illustrerer de nye boller på suppen, iscenesættes en storstilet flådeøvelse i Barentshavet; det leder til den største ubådskatastrofe i Ruslands historie.

Thomas Vinterberg står bag roret i denne filmatisering af ulykken. Der er tale om et vellykket historisk drama, der uden besvær skyder decembers udådsfilm-konkurrent i sænk.

Havsnød på havbunden
Mikhail Averin (Matthias Schoenaerts) tjener ombord Nordflådens stolthed: atomubåden K-141 Kursk. Med 10 års mangelfuld eller ikkeeksisterende vedligeholdelse og træning, står besætningen til søs med kurs mod Barentshavet.

Hjemme passer matrosernes familier deres daglige dont, da nyheden når frem: Kursk er forlist! På bunden af havet sidder 23 overlevende besætningsmedlemmer fanget i ubådens agterende. I 9 dage udspiller sig en hektisk kamp mod tiden og russisk bureaukrati for at redde de nødstedte matroser. Indespærret i vraget forsøger Mikhail desperat at holde modet oppe hos sine kammerater, mens ilten langsomt svinder. Mikhails kone, Tanya (Léa Seydoux), forsøger sammen med sine medsøstre at presse de russiske myndigheder til, at sluge deres ære og bede det internationale samfund om hjælp, så sønnen Misha kan få sin far at se igen.

’Danish Dynamite’-stjerne på dybt vand
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg i en alder af 8 år var dybt fascineret af nyhedsdækningen af krisen. Det som dengang fangede folks interesse, og som har affødt Vinterbergs film, er teorierne om hvordan og hvor længe 23 matroser kunne overleve i havets dyb. Vi ved det jo af gode grunde ikke, og det er også hvad der gør ’Kursk’ til et drama snarer end sandhedsvidne.

Vi følger nemlig primært Mikhail og de andre overlevende ombord. Da de aldrig blev reddet i tide, er plottet et produkt af fortolkning og fantasi. Det illustreres på fineste vis ved, at billedet ændres fra smal 16:9 til bredformat, da det fatale togt begynder, og derved også fiktionsfortællingen.

Man er altså med nede i ubåden, og de trænge og meget autentiske kulisser udnyttes til fulde til at skabe klaustrofobi og spænding. Navnlig en central 3 minutter lang scene i ét skud gav mig følelsen af åndenød! Vinterberg formår også på glimrende vis at introducere filmens hovedpersoner i en bryllupsscene i starten, så man allerede inden skæbnesejladsen indledes, begynder at holde af dem. Den danske komiker Magnus Millang overrasker i øvrigt med glimrende samspil og kemi med erfarne Mathias Schoenaerts, og jeg håber at se Danish Dynamite-stjernen i flere dramatiske roller fremover!

Lars Brygmann og Max Von Sydow i uskøn forening
Der er dog også skønhedsfejl. Navnlig at scener på land ikke er filmet i Rusland, med resultatet at familiernes forfaldne boligblokke og Murmansk-flådebasen er skabt med computer, og det ser ikke spor troværdigt ud. Derudover er en lang række danske stjerneskuespillere, som for eksempel Lars Brygmann og Bjarne Henriksen, medvirkende i bittesmå roller, og det virker ærligt talt en smule forstyrrende fra handlingen. Legendariske Max Von Sydow og Colin Firth i rollerne som henholdsvis russisk og britisk admiral virker på den anden side underudnyttede.

Kernen i filmen er dog uanset hvad hamrende veludført. En stramt skåret fortælling båret frem af stærke skuespilpræstationer og klaustrofobisk spænding gør ’Kursk’ til et seværdigt drama for alle, uagtet deres kendskab til den virkelige tragedie eller fascination af atomubåde.