Af Kasper Vegeberg

Nogle personer er bare i stand til det hele. At passe en ambitiøs karriere, at have styr på sin familie og være en ideel forælder og loyal ven. Sådan en person er Sarah Jessica Parkers rolle i den nye komedie Kvinde på Spring – eller som den hedder på sit originalsprog: I Don’t Know How She Does It.

Og den starter også med spørgsmålet: hvordan bærer hun sig dog ad med det? Der går dog ikke længe, før spørgsmålet så småt begynder at blive besvaret med: hun bærer sig slet ikke ad med det. Hun får nemlig en stor opgave på sit arbejde – noget med penge og finansiering – og skal rejse frem og tilbage imellem sit nye job og familien. Det går udover hendes mands ønskejob og datters tillid. Og hun begynder at indse, at hun ikke kan overkomme begge ting på én gang.

Det kan være svært ikke at skue hunden på hårene. Især ikke når hunden består af en række serie- og typeskuespillere. Det ville ikke være første gang, man ser Sarah Jessica Parker i rollen som en karrierekvinde med problemer i privatlivet – med Greg Kinnear som den godhjertede, men frustrerede ægtemand – Pierce Brosnan som den flirtende og følsomme forretningsmand – med Kelsey Grammer som den menneskefjerne chef. Osv.

Jeg kan afsløre, at man i dette tilfælde gør ret i at skue hunden på hårene. Men at det dog ikke er så slemt endda – det er jo en populær, lille køter! Sarah Jessica Parker er trods alt godt trænet i at vinde tillid til sit publikum ved at blande sit tjekkede, ambitiøse udtryk med fysisk og mimisk komedie. Og man kan ikke lade være med at holde af Greg Kinnear og få medlidenhed med hans karakter. Så selvom filmens stil er meget forudsigelig, fungerer den ganske godt.

Kvinde på Spring er baseret på bestselleren af samme navn, som er blevet prist i stor stil i USA af både kvinder og sidenhen mænd. Og at filmen kommer af en intelligent roman kan helt klart mærkes. Den er mere moden og sofistikeret end sine genrefælder og bevæger sig op imod samme niveau som The Devil Wears Prada. Desværre er man dog gået den sikre vej og har brugt traditionel voice-over og en form for interviews med mindre kvindelige karakterer, der udtaler sig om mænd og karriere som indklip i begyndelsen. Den første halve time går derfor med en fornemmelse af endnu en typisk, letkøbt tøsefilm. Men heldigvis kompenserer den for det med solidt skuespil og ofte god humor og bliver dermed hen ad vejen til en velfortalt tøsefilm på et højere niveau.

Man når lidt længere ind under huden på det moderne ikon i sin genre – den seje karrierekvinde med integritet og ufarligt skæv personlighed – fordi hun netop starter, som de fleste kvindelige hovedroller i de romantiske komedier slutter. Hun har fundet manden i sit liv og fået sit drømmejob. Spørgsmålet er så, om det også er så ideelt, at begge drømme gik i opfyldelse på én gang.

Filmen overrasker ved at være bedre end forventet, men derudover er den nu ikke den store chokker. Man får, hvad man regner med, blot i bedre kvalitet. Så hvis man ser traileren og tænker, at den film er ikke noget for mig, så er den det formentlig heller ikke. Det er, nok engang, blot en Sarah Jessica Parker film med Carrey Bradshaw som en (lidt ældre) version, nu med familie og ansvar.

Men anerkendelse fortjener den, og den får derfor en relativ karakter. Skal du se en ny tøsefilm denne måned, så er det Kvinde på Spring, du skal gå efter.