Af Line Gøttsche Dyrholm

Per Flys nye film skuffede mig virkelig. Jeg gik i biografen med en forventning om skulle røres og trækkes ud på kanten. Jeg havde glædet mig til en tur langt ind og dybt ned. På en iskold januardag havde jeg trængt sådan til varm ægthed, virkelighed og rammende genkendelighed. Men disse socialrealistiske havregryn måtte jeg spejde langt ned ad de parisiske hotelkorridorer efter.

Her, på et fint hotel i Frankrigs hovedstad, møder modefotografen K (Sonja Richter) for første gang manden fra sine drømme, økonomen Maciek (Marcin Dorocinski). Maciek er både gift og far, ligesom K er gift og mor. K og Maciek bliver elskere, og K mister lidt efter lidt kontrollen til den dragende besættelse af en Maciek.

Desværre blev jeg ikke nær så opslugt af dette drama, som filmen med dens næsten pinligt teatralske orkestermusik lægger op til. Historien kan næsten ikke vente med at begynde, mærker man, og udviklingen starter så hurtigt og brutalt, at man aldrig når at føle sig helt hjemme i filmen. Det er et problem, at man ikke lærer K at kende, før hun kaster sig ud i sin konflikt. Det giver indlevelsen dårlige vilkår i et kæmpedrama som dette, og jeg sad snarere med en irritation over K’s irrationalitet, end jeg var oprevet over kærligheden og begærets umulige gåder. Jeg blev simpelthen ikke inviteret med ud på bølgerne inden i K. Jeg blev på intet tidspunkt hvisket nogen hemmeligheder i øret.

Det er desværre som om Fly vil have sine film til at vokse i takt med sit navn. Der er masser af sex og sanselighed i Kvinden Der Drømte Om En Mand, men inden i dette smukke skrin af en film gemmer sig intet gods, kun et klassisk kærlighedsdrama, der forbliver koldt, fjernt, og lækkert.

Ideen om den konstante udvikling har tendens til at blive en besættelse, et unødig kriterium for at noget skal være godt. Jeg mener ikke, at Per Fly havde behøvet at ændre sin stil så drastisk, som han har gjort i Kvinden Der Drømte Om En mand. Så derfor: Kære Per Fly, med mindre det er et kreativt must for dig at gå nye veje, synes jeg, du må tage et skridt tilbage i din gamle, jordbundne guldåre, når du engang starter et nyt projekt.

Jeg drømmer stadig om Per Flys næste film.

4 af 6 stjerner